Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 364 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. februar 2008.
Lene Espersen
/
 John Vestergaard
Spørgsmål nr. 364 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministerens kommentarer udbedes til Ritzau-Telegram 18/2-08: "NødrÃ¥b fra dommere"
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Domstolsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
â€Som nævnt i artiklen har domstolsreformen betydet, at de hidtidige 82 byretter pr. 1. januar 2007 blev samlet i 24 nye enheder.
Sammenlægningerne medførte løsningen af mange praktiske opgaver i forbindelse med flytning af enheder, organisatoriske omlægninger og tilpasning af arbejdsgange, og det har i den forbindelse ikke helt kunnet undgås, at medarbejderne i perioder har skullet løse opgaver, der ikke lå inden for deres normale arbejdsområde.
Som også nævnt i artiklen har domstolsreformen ikke blot medført en ændring af retskredsinddelingen, men også at byretterne har fået mange nye opgaver.
Endelig medfører domstolsreformen, at tinglysningen digitaliseres og samles i Hobro fra november 2008. Byretterne skal imidlertid stå for tinglysningen i det meste af 2008.
Med henblik på at kunne fastholde erfarent og kompetent personale til løsningen af denne opgave, har Domstolsstyrelsen valgt at gennemføre den årsværksreduktion, som centraliseringen af tinglysningen nødvendiggør, gradvist og ved naturlig afgang. Dette medfører, at langt størstedelen af de ansættelser, der for tiden sker i kontorfunktionærgruppen, er tidsbegrænsede til november 2008. Den store personaleomsætning betyder, at domstolene ud over de mange ressourcer, der anvendes på implementering af domstolsreformen også anvender meget betydelige ressourcer på oplæring af nye medarbejdere.
Samlet set har dette medført en ophobning af sager, som det indtil nu har været vanskeligt at reducere væsentligt, ligesom ophobningen af sager i sig selv medfører et øget ressourceforbrug til besvarelse af rykkere m.v.
Det samlede produktionstab ved domstolene i 2007 i forhold til 2006 udgjorde 7-8 %. Den væsentligste del af dette tab hidrører fra 1. kvartal i 2007, hvor det praktiske arbejde med sammenlægningerne var på sit højeste.
Domstolenes medarbejdere er i høj grad motiveret af stolthed over kvaliteten i det arbejde, som domstolene udfører, og Domstolsstyrelsen er meget opmærksom på, at denne stolthed har været sat på prøve af reformprocessen, og at dette, ligesom sagsbunkerne og løsningen af de mange uvante opgaver i forbindelse med reformen, formentlig har været en medvirkende årsag til et højere sygefravær ved domstolene end i staten i øvrigt i 2007.
Domstolsstyrelsen har derfor også planer om at gennemføre en række initiativer i 2008, der skal belyse medarbejdernes trivsel nærmere samt styrke og støtte især mellemlederne ved retterne i deres funktion, ligesom det er hensigten at gennemføre en række initiativer, der sætter kvalitet og bedste praksis i fokus.
En væsentlig nedbringelse af sagsbehandlingstiderne vil efter Domstolsstyrelsens vurdering næppe pÃ¥ kort sigt kunne ske med de nuværende ressourcer, men forventningen er, at der med de nævnte tiltag og i takt med, at reformen kommer pÃ¥ plads, vil ske en normalisering af forholdene for domstolenes medarbejdere og en gradvis nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.â€
For så vidt angår spørgsmålet om nedbringelse af sagsbehandlingstiden ved domstolene kan jeg endvidere henvise til min tidligere besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 324 (Alm. del).