Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 354 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 354 af 15. februar 2008 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil regeringen sikre, at der kommer faste tidsfrister for arbejdet i kommissioner som PET-kommissionen fremover?”

 

Svar:

 

En undersøgelseskommission er en selvstændig forvaltningsmyndighed, der er funktionelt uafhængig af ministeren, jf. Oliver Talevski m.fl., Undersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret og Folketingets rolle, 1. udgave (2002), side 45.

 

I overensstemmelse hermed er det i § 5, stk. 1, i lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner (med senere ændringer) fastsat, at det er undersøgelseskommissionen, der afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges. En tilsvarende bestemmelse findes i § 4, stk. 1, i lov nr. 359 af 2. juni 1999, hvorved PET-kommissionen blev nedsat.

 

De pågældende bestemmelser indebærer, at det er undersøgelseskommissionen, som træffer beslutning om bl.a., hvilket materiale der har betydning for undersøgelsen og derfor bør indhentes, hvilke personer der skal anmodes om at afgive forklaring for kommissionen, og hvilke myndigheder/personer der skal anmodes om skriftligt at besvare spørgsmål mv. Det er endvidere kommissionen, der afgør, hvornår de enkelte undersøgelsesskridt skal tages, f.eks. på hvilket tidspunkt af undersøgelsen afhøringer skal foregå.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være vanskeligt foreneligt med princippet om en undersøgelseskommissions uafhængighed at forsøge at øve indflydelse på undersøgelseskommissioners arbejdstilrettelæggelse, herunder ved at fastsætte tidsfrister for kommissionernes afgivelse af beretning. Dette vil i givet fald også kunne få den konsekvens, at sagerne ikke undersøges til bunds.

 

Hvad særligt angår PET-kommissionen, siger det sig selv, at også jeg synes, at de 9 år, der er gået, siden kommissionen blev nedsat i 1999, er lang tid. Samtidig vil jeg understrege, at spørgsmålet om den tid, kommissionen skal bruge til sit arbejde, ikke er noget, jeg som justitsminister kan eller bør blande mig i, da undersøgelseskommissioner som nævnt arbejder uafhængigt.