Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 353 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 John Vestergaard

 


Spørgsmål nr. 353 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan ministeren oplyse, hvad arbejdet i PET-Kommissionen kommer til at koste, og er det korrekt, når B.T. den 10/2-08 i artiklen "Mens vi venter" oplyste, at kommissionen har brugt 57,2 mio. kr.?”

 

Svar:

 

Jeg kan bekræfte, at de samlede udgifter til PET-Kommissionens arbejde ved udgangen af 3. kvartal 2007 udgjorde 57,4 mio. kr., som er det tal, der lå til grund for BT’s omtale af sagen. Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det af det netop afsluttede regnskab for 2007 fremgår, at kommissionen frem til udgangen af 2007 havde anvendt i alt 60,2 mio. kr.

 

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt kvalificeret at skønne over, hvad det endelige omfang af udgifterne til kommissionens arbejde vil blive. Jeg kan dog oplyse, at PET-Kommissionen i brev af 3. marts 2008 til Justitsministeriet har oplyst, at kommissionen forventer at afslutte kommissionsarbejdet i indeværende år. Jeg kan i den forbindelse henvise til mit svar på spørgsmål nr. 372 fra Folketingets Retsudvalget (Alm. del).

Â