Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 319 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 319 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministeren bedes kommentere artiklerne i Jyllands-Posten 3/2-08: "Ny debat om PET-samarbejde med torturstater” og "Velkommen til Damaskus", og herunder oplyse, om ministeren klart kan afkræfte, at PET efter de gældende retningslinier må udlevere oplysninger til Syrien om en person, der bor i Danmark, når PET ved, at der foregår tortur i Syren.”

 

Svar:

 

1. De i spørgsmålet omtalte avisartikler omhandler en yemenitisk statsborger med dansk opholdstilladelse, som i 2007 var tilbageholdt i Syrien og Yemen, og som ifølge den pågældendes udtalelser i artiklerne i den forbindelse blev udsat for tortur. 

 

Sagen har været behandlet i Udenrigsministeriet som en sag vedrørende konsulær bistand.

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigsministeriet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”I sagen om Salah Salem Suleiman, der er yemenitisk statsborger med dansk opholdstilladelse, og som blev fængslet i Syrien den 11. juni 2007, har ambassaden i Damaskus ydet almindelig konsulær bistand. Ambassaden var i løbende kontakt med de syriske myndigheder, dels for at få en forklaring på tilbageholdelsen af Suleiman, dels for at få adgang til at besøge ham og sikre hans mulighed for at få adgang til en advokat og efterfølgende for at søge at undgå, at Suleiman blev udleveret til Yemen. Det lykkedes ikke ambassaden at opnå besøgstilladelse, men Suleimans far fik adgang til at besøge ham i fængslet flere gange. Ambassaden havde tæt og jævnlig kontakt med faderen under hele sagsforløbet.

 

Ambassadøren tog sagen op på højt niveau både med chefen for det syriske udenrigsministeriums konsularafdeling og med viceudenrigsministeren. Under et besøg i Syrien i juli 2007 tog Udenrigsministeren ligeledes sagen op med den syriske udenrigsminister.

 

Den 9. august 2007 blev Suleiman udleveret til Yemen. Herefter overtog den danske ambassade i Riyadh sagen med henblik på at opnå tilladelse til, at den tyske ambassade i Yemen [på vegne af de danske myndigheder] kunne besøge ham i fængslet i Sana’a. De yemenitiske myndigheder tillod imidlertid ikke den tyske ambassade at yde konsulær bistand til Suleiman, da han har yemenitisk og ikke dansk statsborgerskab.

 

Suleiman blev løsladt primo november 2007, hvorefter han rejste tilbage til Danmark.”

 

2. For så vidt angår spørgsmålet om Politiets Efterretningstjenestes udveksling af personoplysninger med udenlandske samarbejdspartnere henvises der til mine besvarelser af 28. september 2007 af spørgsmål nr. S 6184 og S 6189 fra medlem af Folketinget Frank Aaen (EL).

 

Det fremgår bl.a. heraf, at samarbejdet, herunder udvekslingen af personfølsomme oplysninger, mellem Politiets Efterretningstjeneste og udenlandske samarbejdspartnere foregår i overensstemmelse med dansk ret, herunder reglerne om tavshedspligt i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27 samt principperne om videregivelse af oplysninger i forvaltningslovens § 28. Efter interne retningslinjer fastsat i Politiets Efterretningstjeneste skal efterretningstjenestens juridiske chef eller dennes stedfortræder godkende videregivelse af personfølsomme oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.

 

Som det endvidere fremgår, vil det ikke – hvis den helt ekstraordinære situation skulle opstå, at der er grundlag for at antage, at personfølsomme oplysninger skal danne grundlag for anvendelse af tortur eller anden nedværdigende umenneskelig behandling eller straf – være berettiget for danske myndigheder at videregive oplysninger i henhold til de nævnte bestemmelser i forvaltningsloven og straffeloven.