Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 318 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. justitsminister

/

 Lars Hjortnæs

 

 


Spørgsmål nr. 318 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvordan er standarden for besøgsrum for børn, er der særlige rum til dette formål, eller er der ens besøgsrum for alle besøgene til en indsat?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 19. juli 2007 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 374 (Alm. del), har kriminalforsorgen i de senere år haft stort fokus på, at besøgsfaciliteter mv. i fængsler, arresthuse og pensioner skal indrettes, så de opfylder de behov, som indsattes børn har.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen fastsatte således i 2004 en række minimumskrav for besøgslokalers indretning. Besøgslokalerne skal blandt andet fremstå lyse og venlige, med udsmykning og hyggelig belysning og med et passende udvalg af legetøj, der er egnet til at stimulere kontakten mellem den indsatte og den indsattes børn.

 

I efteråret 2006 foretog Direktoratet for Kriminalforsorgen en høring af alle kriminalforsorgens institutioner for at undersøge, om institutionerne lever op til standarderne.

 

Høringen viste, at langt hovedparten af institutionerne finder, at de lever op til de fastsatte minimumskrav. De institutioner, der har oplyst, at man på ét eller flere punkter ikke opfylder kravene, har samtidig oplyst, hvilke initiativer der konkret vil blive iværksat for at imødekomme kravene.

 

Arresthusene lever generelt op til minimumskravene, men i de mange små arresthuse er der kun ét besøgsrum, hvor alle former for besøg skal foregå. Med den eksisterende bygningsmasse er der kun meget begrænsede muligheder for at ændre på dette.

 

Københavns Fængsler har i 2007 gennemført en renovering af besøgsfaciliteterne i Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel. Der har også her været fokus på at indrette faciliteter, der retter sig mod besøgende børn. I Vestre Fængsel er der indrettet to store familierum med tekøkken og blandt andet legeredskaber til børn. I Blegdamsvejens Fængsel er der indrettet et stort familierum med blandt andet legeredskaber og direkte adgang til en mindre udendørs gårdhave.

 

Der er herudover taget en lang række skridt i retning af at forbedre vilkårene for børns besøg hos forældre, som sidder i fængsel. Det drejer sig om følgende forbedringer:

 

·        I flere af fængslerne er der i de senere Ã¥r indrettet særlige legeomrÃ¥der (bÃ¥de udendørs og indendørs) til besøgende børn. Dette gælder blandt andet statsfængslerne i Ringe, Nyborg og Horserød. Der er ogsÃ¥ i statsfængslerne i Jyderup og Sdr. Omme samt i Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere m.fl. i Ellebæk indrettet særligt børnevenlige besøgsfaciliteter.

 

 

·        I Statsfængslet Østjylland er der i tilknytning til besøgsafdelingen etableret to besøgslejligheder pÃ¥ hver ca. 40 m2. Lejlighederne er beregnet til, at indsatte kan have besøg af familien i weekenden. I Statsfængslet i Ringe er der etableret et familierum, hvor besøgende familier har mulighed for at overnatte. Der vil ligeledes i det kommende lukkede fængsel pÃ¥ Falster blive etableret mulighed for længerevarende besøg i fængslet.

 

·        I efterÃ¥ret 2005 blev et nyetableret familiehus pÃ¥ Pensionen Engelsborg taget i brug. Der er fem familielejligheder pÃ¥ 20 m2 med eget badeværelse, men fælles køkkenfaciliteter. Herudover er der fire enkeltværelser, der kan bruges af større børn eller afsonere med weekendbørn. Der er i alt plads til fem-syv voksne og otte børn. FormÃ¥let er at tage bedre hÃ¥nd om belastede og udsatte familier, hvor én eller begge forældre skal afsone. Familiehuset sikrer, at barnet fÃ¥r stabil omsorg samtidig med, at der arbejdes mÃ¥lrettet med at hjælpe forældrene med deres problemer.