Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 316 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. justitsminister           

/

 Lars Hjortnæs

 

 

Spørgsmål nr. 316 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvilke rettigheder har børn i relation til besøg og kontakt, når en forælder er varetægtsfængslet, er der regler for, hvornår et barn har krav på kontakt til den varetægtsfængslede, og hvordan forholder man sig, når forældrene er skilt og ikke taler sammen - hvem informerer barnet og kan tage med på besøg?”

 

Svar:

 

Det fremgår af retsplejelovens § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant som udgangspunkt kan modtage besøg – herunder af sine børn – i det omfang opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan dog af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Nægter politiet besøg, skal varetægtsarrestanten underrettes herom, medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol forelægges retten til afgørelse.

 

For så vidt angår de almindelige tilfælde, hvor politiet ikke har modsat sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller stillet krav om besøgskontrol, fremgår det af bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen) § 39, stk. 2, at der skal gives varetægtsarrestanten mulighed for snarest muligt efter indsættelsen at underrette sine nærmeste pårørende med henblik på at modtage deres besøg. Besøg kræver dog, at den besøgende indhenter forudgående tilladelse fra institutionen til at besøge varetægtsarrestanten.

 

Det er i varetægtsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, anført, at besøg af børn normalt kun kan finde sted under ledsagelse af en voksen. I forlængelse heraf er det i vejledning om bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsvejledningen) blandt andet anført, at ansøgninger om tilladelse til besøg af børn – dvs. personer under 18 år – så vidt muligt bør imødekommes. Det fremgår endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt udgangspunktet om ledsagelse kan fraviges, beror på en konkret vurdering af blandt andet barnets alder, barnets modenhed og barnets forhold til varetægtsarrestanten. Hvis barnet er 15 år eller mere, vil dette med vægt tale for at tillade besøg uden ledsagelse af en voksen.

 

Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at det, i de tilfælde, hvor barnet ledsages, oftest vil være den anden forælder, en anden nærstående pårørende eller en repræsentant fra de sociale myndigheder, der ledsager barnet.

 

Det er i varetægtsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, anført, at besøg af børn normalt kun kan finde sted med samtykke fra forældremyndighedens indehaver. I tilfælde, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, skal det i det enkelte tilfælde overvejes, om der skal indhentes samtykke fra begge forældre.

 

I forlængelse heraf er det i varetægtsvejledningen anført, at spørgsmålet om, hvorvidt udgangspunktet om, at der skal foreligge forældresamtykke, i det enkelte tilfælde undtagelsesvist kan fraviges, beror på en konkret vurdering af blandt andet barnets alder, barnets modenhed og barnets forhold til varetægtsarrestanten.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at såfremt en varetægtsarrestant giver udtryk for, at denne har behov for hjælp til at arrangere besøg af den pågældendes børn, vil institutionerne i praksis være behjælpelig hermed.

 

For så vidt angår de sager, hvor politiet har modsat sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller har forlangt, at besøg finder sted under kontrol, har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse.

 

Denne udtalelse, der forudsætter, at der fra politikredsene indhentes nærmere oplysninger om, i hvilket omfang der i praksis fastsættes begrænsninger i varetægtsarrestanters adgang til at modtage besøg, forventes at foreligge inden for ca. 2 uger. Når udtalelsen foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen.