Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 307 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2008.
Lene Espersen
/
  Anette Arnsted
Spørgsmål nr. 307 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Kan ministeren redegøre for, hvilken viden som regeringen ligger ind med i sagen om de ulovlige vÃ¥bensalg til blandt andet Iran og Chile som firmaet Wejra foretog i 80’erne, herunder oplyse, om danske efterretningstjenester var direkte eller indirekte involveret i ulovlighederne?â€
Svar:
Der henvises indledningsvis til svar af 25. april 2007 på spørgsmål nr. S 2606 fra medlem af Folketinget Bjarne Laustsen, som bl.a. indeholder Justitsministeriets bemærkninger til to avisartikler af 4. februar 2007 vedrørende Wejra A/S’s rolle i forbindelse med en række overførsler af israelsk producerede våben fra Israel til Iran i årene 1982-87. En kopi af besvarelsen vedlægges til orientering.
Det følger af våbenlovens § 6, at udførsel af våben fra Danmark er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. Dette gjaldt også i 1980’erne.
VÃ¥benloven fandt derimod pÃ¥ daværende tidspunkt ikke anvendelse pÃ¥ handel med vÃ¥ben, der befandt sig i udlandet, nÃ¥r vÃ¥bnene ikke passerede dansk omrÃ¥de. Â
Overførsel af våben mellem andre lande var således på daværende tidspunkt efter dansk ret kun begrænset, i det omfang der på Udenrigsministeriets område var fastsat regler herom i anledning af internationale våbenembargoer eller generelle handelsblokader mod specifikke lande.
Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet i henhold til den dagældende lov nr. 171 af 19. maj 1980 om forholdsregler vedrørende økonomisk og andet samkvem med Iran ved anordning af 21. maj 1980 udstedte et generelt forbud mod udførsel af varer (med undtagelse af visse varegrupper) bestemt for Iran. Anordningen forbød endvidere indgåelse af kontrakter om tjenesteydelser vedrørende fremstillingsindustri i Iran, ydelse af nye kreditter eller lån til iranske myndigheder, personer eller virksomheder samt tilvejebringelse af nye indlånsmuligheder og modtagelse af indbetalinger til kredit for iranske myndigheder, personer og virksomheder. Både lov og anordning blev ophævet ved anordning nr. 12 af 21. januar 1981.
Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, at Wejra A/S i 80’erne foretog våbensalg til blandt andet Iran og Chile, der var i strid med dagældende dansk ret som beskrevet ovenfor.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at våbenloven i dag indeholder regler om handel med våben, der befinder sig i udlandet. Efter § 7 b, stk. 1, nr. 1, er det således forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, som mellemmand at forhandle eller arrangere transaktioner, som indebærer overførsel af de våben mv., hvortil der kræves udførselstilladelse, mellem lande uden for EU. Efter § 7 b, stk. 1, nr. 2, kræver det endvidere tilladelse at købe eller sælge disse våben mv., som led i en overførsel mellem lande uden for EU eller i øvrigt arrangere en sådan overførsel som ejer. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2005.
Â