Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 306 (alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 306 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministeren bedes i fortsættelse af spørgsmål 299 om Europarådets rapport: United Nations Security Council and European Union blacklists supplerende oplyse,

 

- om rapporten får ministeren til at ændre på retningslinjer og andre forskrifter for PET, politiet og anklagemyndigheden i forhold til at bruge terrorlisterne i forhold til sager mod personer i Danmark herunder både i forhold til sager efter udlændingeloven, sager efter straffeloven, indgreb efter retsplejeloven og sikkerhedsgodkendelser i forhold til personer, der skal have en sådan for at arbejde med IT eller i havne, lufthavne m.v., og

 

- om rapporten får ministeren til ændre at retningslinjerne for PETs, politiets, anklagemyndighedens og ministeriets videregivelse af oplysninger til myndigheder og efterretningstjenester fra andre lande.”

 

Svar:

 

1. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 5. marts 2008 af spørgsmål 299 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er det regeringens opfattelse, at både FN’s og EU’s terrorlister er nyttige værktøjer i kampen mod international terrorisme. Det er samtidig regeringens opfattelse, at denne kamp naturligvis skal føres i fuld overensstemmelse med nationale og internationale regler, herunder menneskerettighederne.

 

Som det endvidere fremgår af den nævnte besvarelse, finder Justitsministeriet ikke grundlag for at antage, at det skulle være i strid med menneskerettighederne, at FN’s og EU’s terrorlister kan indgå i efterforskningen og behandlingen af straffesager som beskrevet.

 

Justitsministeriet finder heller ikke, at der er grundlag for at antage, at det skulle være i strid med menneskerettighederne, at FN’s og EU’s terrorlister på tilsvarende måde kan indgå i behandlingen af sager efter udlændingeloven og sager om sikkerhedsgodkendelser. Det bemærkes, at der også ved behandlingen af sådanne sager altid vil skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder.

 

2. For så vidt angår spørgsmål om videregivelse af oplysninger til myndigheder i andre lande kan der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 28. september 2007 af spørgsmål nr. S 6182 fra medlem af Folketinget Line Barfod (EL).

 

Det fremgår bl.a. heraf, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske videregivelse af personoplysninger til udenlandske myndigheder – f.eks. i forbindelse med efterforskning af en straffesag – i henhold til såvel forvaltningsloven og straffeloven som persondataloven vil bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder. Ved denne vurdering indgår bl.a. forholdene i modtagerlandet, herunder hvordan de fortrolige oplysninger i praksis må antages at blive anvendt i det pågældende land.

 

Særligt for så vidt angår udvekslingen af personfølsomme oplysninger mellem Politiets Efterretningstjeneste og udenlandske samarbejdspartnere henvises endvidere til min besvarelse af 28.september 2007 af spørgsmål nr. S 6184 fra medlem af Folketinget Frank Aaen (EL). Som det fremgår heraf, er der i Politiets Efterretningstjeneste fastsat interne retningslinjer, hvorefter efterretningstjenestens juridiske chef eller dennes stedfortræder skal godkende videregivelse af personfølsomme oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.

 

3. Anvendelsen af FN’s og EU’s terrorlister samt videregivelse af personoplysninger til myndighederne i andre lande i de sagstyper, der henvises til i spørgsmålet, sker – som det fremgår ovenfor under pkt. 1 og 2 – efter en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder inden for rammerne af gældende lovgivning. Justitsministeriet finder således ikke, at Europarådets rapport giver anledning til at foretage ændringer af den i spørgsmålet anførte karakter.