Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 300 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Kan ministeren oplyse grunden til, at anklagemyndigheden har frafaldet sagen mod Jørn "Jønke" Nielsens offentliggørelse af en overvågningsvideooptagelse (på: www.jønke.nu)?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:

 

”Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for København og Bornholm, der har oplyst følgende:

 

”1. Statsadvokaten opgav den 12. juni 2007 påtale mod Jørn Jønke Nielsen for overtrædelse af bl.a. lov om behandling af personoplysninger § 6 og § 8, stk. 4 og stk. 5, for på sin hjemmeside at have lagt videooptagelser og billeder ud, der var optaget på restaurant Robin i forbindelse med en drabssag. Påtale blev opgivet i medfør af § 721, stk. 1, nr. 2, i retsplejeloven, hvorefter påtale opgives i de tilfælde, hvor videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at en person findes skyldig til straf.

 

Begrundelsen for afgørelsen var, at det efter statsadvokatens vurdering ikke under en straffesag ville være muligt at føre det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at Jørn Jønke Nielsen havde overtrådt bl.a. lov om behandling af personoplysninger § 6 og § 8, stk. 4 og stk. 5.

 

2. Baggrunden for sagen var, at Flemming Jensen den 12. august 2001 om natten på restaurant Robin i Aalborg blev stukket ihjel af Jesper Østenkær Kristoffersen. Jørn Jønke Nielsen blev efterfølgende tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved på restaurant Robin at have sparket og trampet på Flemming Jensen. Den 5. april 2002 blev Jørn Jønke Nielsen frifundet ved Retten i Aalborg, men den 18. september 2002 blev han ved Vestre Landsret fundet skyldig og idømt 4 års fængsel. Jørn Jønke Nielsen havde frem til den 14. juni 2005 hjemmesiden www.jønke.nu, der denne dato blev lukket efter anmodning fra Aalborg Politi. Han havde endvidere hjemmesiden www.jonke.dk, der ligeledes blev lukket efter anmodning fra Aalborg Politi den 21. juni 2005.

 

På de to hjemmesider var lagt sagsakter vedrørende Jørn Jønke Nielsens straffesag, politirapporter, dele af dommen fra Retten i Aalborg og præmisserne fra Vestre Landsrets dom. På den første hjemmeside var der endvidere lagt videooptagelser fra overvågningskameraerne placeret på restaurant Robin. Videoen var optaget omkring gerningstidspunktet og havde været forevist i retten under Nielsens straffesag. I den ene videoudgave havde politiet med pile markeret både Jørn Jønke Nielsens, den dræbtes og drabsmanden Jesper Østenkær Kristoffersens placering lige før knivoverfaldet. Den anden hjemmeside indeholdt alene stillbilleder fra videoen.

 

3. Vedrørende vidnerne til episoden på restaurant Robin var det efter statsadvokatens opfattelse tvivlsomt, om det var muligt at identificere dem ud fra videoen og de delvist anonymiserede retsbøger og politirapporter, der lå på hjemmesiden. Dette skyldtes navnlig, at optagelserne var noget uskarpe. Selv om det ikke kunne afvises, at det var muligt at identificere i hvert fald nogle af vidnerne ved at sammenholde videooptagelserne med de øvrige oplysninger på hjemmesiden, ville det efter statsadvokatens opfattelse ikke under en straffesag være muligt at føre et sådant bevis herfor, at det af retten ville blive lagt til grund ved sagens afgørelse.

 

Jørn Jønke Nielsen havde for så vidt angik drabsmanden og den dræbte ikke foretaget nogen form for anonymisering af deres identitet på hjemmesiden. På den ene videooptagelse var deres placering som ovenfor nævnt markeret med blå pile.

 

Efter en samlet vurdering fandt statsadvokaten, at i hvert fald nogle af de oplysninger, der var lagt ud på hjemmesiderne, var personhenførbare, og dermed omfattet af lov om personoplysninger. Jørn Jønke Nielsen skulle derfor som udgangspunkt have indhentet samtykke fra de personer, det var muligt at identificere på hjemmesiderne, herunder på videooptagelser.

 

Vedrørende drabsmanden lagde statsadvokaten dog til grund, at han havde eller ville have givet samtykke til, at oplysningerne vedrørende ham blev lagt på hjemmesiden, idet drabsmanden på gerningstidspunktet var prøvemedlem af Hells Angels og ifølge det oplyste efter sagen blev optaget som fuldgyldigt medlem.

 

Nielsen havde efter det oplyste ikke indhentet samtykke fra de øvrige personer, hvorfor der som udgangspunkt forelå en overtrædelse af persondataloven i det omfang, personerne kunne identificeres.

 

Udgangspunktet om, at der skal indhentes et samtykke, kan ifølge loven fraviges, hvis behandling er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede. Statsadvokaten foretog derfor en afvejning mellem Jørn Jønke Nielsens interesse i at ytre sig om sin sag og hensynet til de personer, herunder vidner, der optrådte på hjemmesiden.

 

Jørn Jønke Nielsen havde begrundet offentliggørelsen af de pågældende oplysninger på sine hjemmesider med, at han anså sig for dømt med urette og derfor på den anførte måde ville gøre opmærksom herpå. Hans motiv for offentliggørelsen var således efter statsadvokatens opfattelse ikke direkte at afsløre personhenførbare oplysninger, men at tale sin sag og argumentere for, at han var blevet dømt med urette. Hovedparten af materialet på hjemmesiderne bestod af hans kommentarer til sagen og havde karakter af en subjektiv vurdering af sagen.

 

Det fremgik yderligere af sagen, at den omhandlede retssag mod bl.a. Jørn Jønke Nielsen i sin tid blev behandlet i offentlige retsmøder, og at den blev stærkt omtalt i medierne, og at i hvert fald den dræbtes og drabsmandens navn fremgår af de afsagte domme.

 

For så vidt angik de vidner, der kunne identificeres på hjemmesiderne, var der efter statsadvokatens opfattelse alene tale om, at det blev oplyst, at de havde været til stede på den pågældende restaurant. Statsadvokaten fandt ikke, at denne oplysning med rimelighed kunne opfattes som et sådant indgreb i de pågældendes privatliv, at de med rette kunne føle sig alvorligt krænkede derved.

 

Statsadvokaten lagde endvidere i relation til videooptagelserne af den dræbte, der skubber den senere drabsmand, vægt på, at videooptagelsen af voldsepisoden var meget utydelig, og det derfor var svært at se, hvad der skete, bortset fra at den senere drabsmand faldt omkuld. Statsadvokaten fandt derfor ikke, at hensynet til den dræbte og dennes pårørende var blevet krænket i væsentlig grad ved denne optagelse.

 

Statsadvokaten lagde ligeledes vægt på, at ingen, på trods af mediernes omtale af hjemmesiden, havde rettet henvendelse til politiet og bedt om at blive slettet fra hjemmesiderne. Der forelå således ingen konkrete oplysninger om, at de pågældende havde følt ubehag ved at optræde på hjemmesiden.

 

På denne baggrund fandt statsadvokaten efter en samlet vurdering, at Jørn Jønke Nielsens interesse i at redegøre for sin sag klart oversteg hensynet til de personer, der optrådte på hjemmesiden.

 

Som det fremgår af det ovenfor anførte, er afgørelsen om at opgive påtale mod Jørn Jønke Nielsen truffet efter en helt konkret vurdering af sagens omstændigheder. Jeg kan endvidere oplyse, at statsadvokatens afgørelse af 12. juni 2007 ikke ses at være påklaget til Rigsadvokaten.””