Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 299 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. justitsminister

/

 Nina Holst-Christensen

 

Spørgsmål nr. 299 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til Europarådets rapport: United Nations Security Council and European Union blacklists (vedlagt), herunder hvilken betydning rapporten får for dansk ret.

 

Er ministeren enig i, at hvis terrorlisterne strider mod menneskerettighederne, understreger det, at terrorlisterne ikke kan lægges til grund for afgørelser om efterforskning, censur og straffesager?”

 

Svar:

 

Det er regeringens opfattelse, at både FN’s og EU’s terrorlister er nyttige værktøjer i kampen mod international terrorisme. Samtidig skal kampen mod terrorisme naturligvis føres i fuld overensstemmelse med nationale og internationale regler, herunder menneskerettighederne.

 

Udenrigsministeriet har oplyst, at der fra dansk side arbejdes aktivt for en styrkelse af individets retssikkerhed i relation til terrorlisterne. Den nævnte rapport fra Europarådets Parlamentariske Forsamling og de sager, der er nævnt i rapporten, vil indgå i dette arbejde.

 

I straffesager vedrørende overtrædelse af straffelovens bestemmelser om støtte mv. til terrororganisationer (§§ 114 b-114 e) skal domstolene ud fra en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder tage stilling til, om den pågældende organisation, gruppe mv. kan anses for en terrororganisation. Det forhold, at en organisation findes på FN’s eller EU’s terrorlister, medfører ikke i sig selv, at det under en straffesag skal anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation, som er omfattet af straffelovens bestemmelser.

 

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efterforskning efter anmeldelse eller af egen drift, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold er begået. I Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 131 af 12. april 2001 fra Folketingets Retsudvalg (L 35 – bilag 101) er der bl.a. redegjort for, at der er sammenfald mellem begreberne terrorhandlinger og terroristgruppe i de relevante EU-regler og regler i straffeloven, og at dansk politi derfor i givet fald må vurdere, om der er grundlag for at indlede efterforskning her i landet, når en formodet overtrædelse er knyttet til en organisation, der er optaget på EU’s terrorlister. Dette vil i så fald afhænge af en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder.

 

Det vil tilsvarende som udgangspunkt bero på en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag, om der som led i en efterforskning vedrørende en organisation, der er optaget på FN’s eller EU’s terrorlister, måtte være grundlag for at anvende et eller flere straffeprocessuelle tvangsindgreb (f.eks. ransagning), herunder om det mistankekrav, der gælder for det pågældende tvangsindgreb (og som er lavere end kravet til domfældelse i en straffesag), kan anses for at være opfyldt. Det bemærkes, at Højesteret i en kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 1381, i en sag om beslaglæggelse af dokumenter på en hjemmeside, som opfordrede til at støtte to organisationer, som var optaget på EU’s terrorlister, henviste til det ovennævnte sammenfald mellem definitionen af terrorhandlinger i de relevante EU-regler og i straffeloven samt til de pågældende dokumenters indhold, og fandt, at der var tilstrækkeligt grundlag for at beslaglægge dokumenterne.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grundlag for at antage, at det skulle være i strid med menneskerettighederne, at FN’s og EU’s terrorlister kan indgå i efterforskningen og behandlingen af straffesager som anført ovenfor.