Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 296 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 296 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministerens kommentarer udbedes til rapport fra DIIS: "Radikalisering i danske fængsler" (vedlagt), herunder specifikt i forhold til anbefalingen om øget brug af imamer i fængslerne.â€
Svar:
Det anføres i publikationen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om radikalisering i danske fængsler, at nÃ¥r der tales om sammenhænge mellem religion, og særligt konvertering i fængsler, og radikalisering, er det vigtigt at være opmærksom pÃ¥, at der er tale om et meget begrænset problem. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at efter direktoratets opfattelse er omfanget af radikalisering i Kriminalforsorgens institutioner stadig begrænset.Â
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i øvrigt oplyst, at direktoratet følger den internationale udvikling med hensyn til, om fængsler og arresthuse kan være arnesteder for radikaliÂsering af indsatte.
Der er derfor indgÃ¥et et formaliseret samarbejde mellem direktoratet og Politiets Efterretningstjeneste for at kunne handle forebyggende i forhold til terrorvirksomhed. Som et led i samarbejdet har repræsentanter fra alle fængsler og arresthuse modtaget unÂdervisning om, hvilke forhold, ændringer mv. hos personer, som man bør være opmærksom pÃ¥.
Af konklusionen i publikationen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om radikalisering i danske fængsler fremgår det bl.a., at den bedste indsats, som Kriminalforsorgen kan gøre for at forhindre radikal islam i at vinde større udbredelse i de danske fængsler, ser ud til at være ansættelse af flere kvalificerede imamer, og at tilbyde bedre forhold for de praktiserende muslimer. Det er bl.a. anført, at et stærkt religiøst fællesskab, centreret omkring en imam med gode muligheder og god opbakning fra Kriminalforsorgen, vil gøre det sværere for en radikal karismatisk indsat at påtage sig imamrollen over for unge konvertitter.
Direktoratet kan tilslutte sig en anbefaling om at ansætte/tilknytte flere imamer, da dette kan være med til at modvirke radikalisering af muslimske indsatte. Direktoratet har igangsat et arbejde, der skal sikre indsatte i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse ensartede muligheder for gejstlig betjening uanset religiøst tilhørsforhold. En arbejdsgruppe nedsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en rapport om gejstlig betjening af indsatte, der tilhører andre trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirke, hvor det bl.a. anbefales at ansætte/tilknytte imamer på deltid. Direktoratet har lavet en plan for implementering af rapportens anbefalinger. Der bliver nu udarbejdet mere detaljerede retningslinjer for ansættelse/tilknytning af gejstlige repræsentanter, herunder udvælgelse og mere praktisk orienterede retningslinjer for indsattes udøvelse af religion. Når retningslinjerne er udarbejdet, vil direktoratet vurdere, hvorledes implementeringen kan finde sted.