Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 294 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 


Spørgsmål nr. 294 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvis et barn/børnene en gang er blevet spurgt (af en børnesagkyndig) og har sagt nej til at se faderen, hvordan påvirker det sagens videre forløb og muligheden for at rejse sag om forældremyndighed?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at i tilfælde, hvor barnets holdning til forældremyndighedsspørgsmålet er blevet belyst, vil dette indgå både i forligsbestræbelserne i statsforvaltningen og – hvis forældrene ikke kan blive enige om forældremyndighedsspørgsmålet – i rettens vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Retten kan også vælge at tale med barnet under rettens behandling af sagen.

 

Det beror på en konkret vurdering, om man vil tale med et barn flere gange om samme forhold. Der vil på den ene side være et hensyn at tage til barnet, som ikke skal belastes ved flere samtaler. På den anden side skal barnet også have mulighed for at komme til orde i et så væsentligt anliggende.

 

Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 292.