Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2007.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes redegøre for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at myndigheder i andre EU-lande med henvisning til bevissikringskendelsen kan fÃ¥ adgang til oplysninger, der er registrerede hos IT-udbydere i henhold til logningsbekendtgørelsen, herunder særligt hvilke krav der stilles til grovheden af den forbrydelse, der efterforskes.â€
Svar:
Der blev ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 opnået politisk enighed om et udkast til Rådets rammeafgørelse om den europæiske bevissikringskendelse.
Det følger af artikel 3, stk. 2, litra e), i udkastet, at fremskaffelse af kommunikationsdata, der opbevares af en offentlig tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste eller et offentligt kommunikationsnet, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den europæiske bevissikringskendelse.
Myndighederne i andre EU-lande vil således ikke med henvisning til rammeafgørelsen kunne anmode de danske myndigheder om at indhente oplysninger, som en udbyder har registreret til opfyldelse af logningsforpligtelsen.
Myndighederne i andre EU-lande vil dog på grundlag af en europæisk bevissikringskendelse kunne anmode de danske myndigheder om sådanne oplysninger i det formentlig yderst begrænsede antal tilfælde, hvor dansk politi allerede efter retsplejelovens regler for indhentning af historiske teleoplysninger måtte have indhentet oplysningerne til brug for efterforskningen i en dansk sag. Dette følger af artikel 3, stk. 3, i udkastet til rammeafgørelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, at politiets indhentning af teleoplysninger kræver, at der er tale om efterforskning af en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i seks år eller derover. Indhentning af teleoplysninger vil endvidere kunne ske, hvis der er tale om en forsætlig overtrædelse af visse nærmere angivne bestemmelser i straffeloven eller udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5.