UDENRIGSMINISTERIET

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 280 af 30. januar 2008 til udenrigsministeren fra Folketinget – Retsudvalget (REU – alm. del.)

 

Spørgsmål 280:

 

”Hvor mange klager ligger p.t. til behandling hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvordan har udviklingen i antallet af klager været de senest 15-20 år, og hvilke bemærkninger giver dette ministeren anledning til?”

 

Svar:

Det fremgår af domstolens egne statistiske oplysninger (offentliggjort i ”Information document on the Court” og ”Survey of activities 2007” på www.echr.coe.int), at antallet af verserende sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ultimo 2007 var på 79.400. Det bemærkes, at domstolen i sin seneste opgørelse kun har opgjort de sager, der behandles ved de juridiske enheder. Sager, der i den forberedende fase afvises af tekniske grunde, er derimod ikke som i tidligere opgørelser medtaget i statistikken.

 

Antallet af klager, der er blevet indbragt for domstolen de sidste 15-20 år, er vokset markant. Fra 1981 til 1997 steg antallet af klager fra 404 til 4,750. Antallet af klager var i 1999 på 22,600, mens antallet i 2005 var steget til 45,500. En del af forklaringen på stigningen i antallet af sager er, at der i denne periode er sket en udvidelse af kredsen af medlemslande, hvoraf nye medlemslande i særlig grad har bidraget til forøgelsen i antallet af sager.

 

I bestræbelserne på at effektivisere domstolens arbejde har Europarådets Ministerkomite den 13. maj 2004 vedtaget en ny protokol nr. 14 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hensigten med protokollen er at effektivisere domstolens sagsbehandlingsprocedurer. Domstolen skal kunne behandle det stadig stigende antal sager langt hurtigere end i dag. Som led i effektiviseringen åbnes der mulighed for, at en enkelt dommer kan afvise en klage, hvis den er åbenbar grundløs. Derudover bliver en komite, bestående af kun tre dommere, bemyndiget til at behandle en klage, hvis den vedrører en fortolkning af konventionen, som allerede er afklaret i domstolens tidligere praksis.

 

Det forhold, at der er så mange ubehandlede sager, giver naturligvis regeringen anledning til bekymring. Danmark var blandt de første lande, der ratificerede og har løbende arbejdet for at sikre protokollens ikrafttræden.  Protokollen vil imidlertid først træde i kraft, når alle medlemsstater har ratificeret. Denne proces har trukket ud, fordi Rusland som det eneste land endnu ikke har ratificeret protokollen.

 

En vismandsgruppe nedsat til at vurdere domstolens effektivitet på længere sigt fremkom sidste år med en række forslag til effektivisering af domstolens arbejde, herunder indførelsen af en ”judiciel filtreringsmekanisme” til aflastning af domstolen samt forslag om tilførsel af yderligere ressourcer til domstolen. Den danske regering støtter i vidt omfang ekspertgruppens forslag og har støttet, at domstolen har fået flere ressourcer til at behandle de verserende sager.

 

Endelig arbejder regeringen bl.a. i Europarådet for, at særligt de få lande, der står for langt hovedparten af domstolens sager, får indrettet deres nationale retssystemer, så de bliver bedre til selv at håndtere disse sager.