Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 278 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Anette Arnsted

 

Spørgsmål nr. 278 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til de 3 eksempler på urimelige bødeforlæg, som fremgår af materiale modtaget fra DTL i tilknytning til møde med udvalget 24/1-08, jf. alm. del – bilag 152. Ministeren bedes herunder oplyse, om ministeren finder bødeforlæggene rimelige.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:

 

”Det bemærkes indledningsvis, at de tre eksempler på bødeforelæg ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at det har været muligt at identificere de konkrete straffesager. Rigsadvokaturens bemærkninger nedenfor er derfor baseret på de oplysninger, der fremgår af materialet fra DTL.

 

To af de tre eksempler vedrører overtrædelser af Rådets Forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport (kontrolapparatforordningen), mens det tredje eksempel vedrører Europa-Parlamentets og Rådets For­ordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen).

 

I eksempel 1 refereres en sag, hvor en chauffør i forbindelse med skift af køretøj glemte at medtage diagramark vedrørende chaufførens forudgående kørsel. Efter det oplyste blev der ikke konstateret overtrædelser på diagramarkene, som efterfølgende blev fremsendt til politiet. I anledning af overtrædelsen modtog chaufføren et bødeforelæg på 3.000 kr., og vognmanden modtog et bødeforelæg på 6.000 kr.

 

Kravet om, at føreren skal medbringe diagramark under kørslen, fremgår af kontrolapparatforordningens artikel 15, stk. 7, hvorefter føreren på tilsynsmyndighedernes forlangende skal kunne forevise bl.a. diagramark for en periode, som efter den 1. januar 2008 omfatter den pågældende dag og de forudgående 28 dage.

 

Der kan i den forbindelse henvises til U2006.3263V, hvor en chauffør T havde kørt uden at kunne forevise diagramark for den pågældende uge og for sidste foregående køredag. T nægtede sig skyldig under henvisning til, at diagramarket ikke skulle medbringes under kørslen, men alene skulle kunne forevises. Byretten frifandt T, men landsretten fandt T skyldig, da føreren skulle medbringe diagramarkene med henblik på at kunne forevise dem. T blev straffet med en bøde på 3.000 kr.

 

Eksempel 2 i henvendelsen fra DTL omhandler efter det oplyste et tilfælde, hvor uret i kontrolapparatet (fartskriveren) som følge af en reparation af lastbilen blev indstillet forkert. De efterfølgende optegnelser på førerens diagramark viste således kørsel om natten, selv om kørslen rettelig havde fundet sted om dagen. Vognmanden modtog i den anledning et bødeforelæg på 6.000 kr.

 

Der foreligger herved en overtrædelse af artikel 15, stk. 3, hvorefter det bl.a. påhviler føreren at sørge for, at den tid, der registreres på arket, stemmer overens med den officielle tid i det land, hvor køretøjet er registreret, og at betjene kontrolapparatets indstillingsknapper således, at de forskellige tidsgrupper optegnes tydeligt hver for sig ved brug af tegnene, der angiver disse.

 

De i eksemplerne nævnte sanktioner svarer til de vejledende bødetakster for overtrædelse af kontrolapparatforordningen, der blev fastsat ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven. Disse takster er en bøde på 3.000 kr. til føreren og en bøde på 6.000 kr. til ejeren (brugeren) pr. overtrædelse. 

 

Bødernes størrelse blev bl.a. fastsat som følge af, at det er en forudsætning for politiets kontrol med overholdelsen af reglerne om køre- og hviletid, at der sker korrekt registrering af førerens køre- og hviletid, og under hensyn til, at det ikke bør kunne betale sig at undlade en sådan registrering for at dække over overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.

 

Rigsadvokaturen finder på denne baggrund ikke, at de nævnte bøder kan anses for urimelige. Det bemærkes i den forbindelse også, at der er tale om overtrædelser begået i erhvervsforhold, hvilket i almindelighed ved fastsættelse af straf anses som en skærpende omstændighed.

 

Det bemærkes endvidere, at sanktionen i eksempel 1 ikke efter rigsadvokaturens opfattelse kan sammenlignes med den sanktion (en bøde på 500 kr.) der gives, hvis føreren har glemt sit kørekort under kørsel. Formålet med kravet om medbringelse af diagramarkene er således, at politiet umiddelbart kan kontrollere førerens overholdelse af køre- og hviletidsreglerne, og herunder f.eks. også vurdere om der skal pålægges føreren et kørselsforbud, indtil et lovligt hvil er afholdt.

 

Eksempel 3 i DTL´s henvendelse angår et tilfælde, hvor føreren ikke har afholdt tilstrækkelige pauser i køretiden, der var på 6 timer og 13 minutter. Vognmanden har som følge heraf modtaget et bødeforelæg på 8.000 kr., ligesom der i sagen er sket betinget frakendelse af førerretten. 

 

Reglen om pauser i køretiden fremgår af artikel 7 i køre- og hviletidsforordningen, hvorefter føreren efter en kørselsperiode på fire og en halv time skal holde en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder en hviletid. Denne pause kan erstattes af en pause af mindst 15 minutters varighed, fulgt af en pause af mindst 30 minutters varighed.

 

Som det fremgår, kan den samlede pause under visse betingelser opdeles i to pauser på mindst 15 minutter og mindst 30 minutter. Der kan ifølge forordningen ikke byttes om på rækkefølgen af pauserne.

 

Overtrædelse af køre- og hviletids­forordningen straffes med en bøde til føreren på 100 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køretid eller hviletid overskrides med 1 pct. For virksomheden fast­sættes en bøde, der er det dobbelte af bøden til føreren, dvs. 200 kr. pr. pct. reglerne overskrides. Også disse bødetakster er fastsat ved lov nr. 557 af 24. juni 2005.

 

For overtrædelser af forordningens artikel 7 om pauser i køretiden, der er begået efter den 11. april 2007, skal der endvidere i visse tilfælde, hvor den afholdte pause er ”for kort” i forhold til forordningens krav om pause, fastsættes en pausebøde på 1.500 kr. til føreren og 3.000 kr. til virksomheden.

 

Føreren skal endvidere fra­kendes førerretten, hvis reglerne er overskredet med mere end 30 pct., jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår reglerne om køretid uden pause, jf. forordningens artikel 7, skal der ske frakendelse, hvis både reglerne om køretid og den samlede pause er overskredet med mere end 30 pct. Udgangspunktet er, at frakendelse sker betinget.

 

I eksempel 3 har køretiden været på 6 timer og 13 minutter, hvilket svarer til en overskridelse på 38 procent. Den takstmæssige bøde under de nævnte omstændigheder er 4.000 kr. (oprundet) til føreren og 8.000 kr. (oprundet) til virksomheden (ejeren/brugeren). Der skal som ovenfor nævnt endvidere ske frakendelse af førerretten, hvis både køretiden og den samlede pause er overskredet med mere end 30 pct.

 

En bøde på 8.000 kr. til virksomhedsejeren forekommer ikke efter rigsadvokaturens opfattelse for høj i et tilfælde som det foreliggende, hvor reglerne i køre- og hviletidsforordningen er overtrådt med mere end 38 pct. Det bemærkes i den forbindelse også, at der herved er sket en betydelig overtrædelse af de i forordningen fastsatte bestemmelser om kørsel uden pause, og at en sådan kørsel kan være til fare for færdselssikkerheden. Hertil kommer, at der er tale om en overtrædelse begået i erhvervsforhold.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.