Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 266 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar 2008.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 266 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes oplyse, hvad der er sket med de udenlandske kvinder, der blev anholdt under razziaer i prostitutionsmiljøet før jul, herunder især razziaen i København.â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€Rigspolitiet har i den seneste tid været inddraget i følgende mÃ¥lrettede aktioner mod prostitutionsmiljøet i København:
1. Den 4. oktober 2007 gennemførte Københavns Politi en målrettet indsats mod narkotika- og prostitutionsmiljøet omkring Hovedbanegården, Istedgade og Skelbækgade. I den forbindelse blev et større antal kvinder frihedsberøvet.
17 af de anholdte var EU-borgere (fra Rumænien, Tjekkiet, Bulgarien, Sverige). Disse kvinder blev efter endt sagsbehandling løsladt.
I forbindelse med aktionen blev yderligere 11 udenlandske kvinder frihedsberøvet, hvor Københavns Politi fandt grundlag for at forelægge sagerne for Udlændingeservice med henblik på afgørelse om ud- eller afvisning. Udlændingeservices ud- og afvisningsvagt traf i 9 sager afgørelse om udvisning med indrejseforbud i 1 år og i 2 sager afgørelse om afvisning. Kvinderne blev alle fremstillet i Københavns Byrets Dommervagt, der opretholdt frihedsberøvelsen af dem.
Kvinderne blev få dage efter afhørt af Rigspolitiet, ligesom de fik mulighed for at tale med repræsentanter fra Reden – Stop Kvindehandel. Sagerne blev herefter på ny forelagt for Udlændingeservice med henblik på Udlændingeservices afgørelse om, hvorvidt udlændingene var omfattet af udlændingelovens § 33, stk. 14, om længere udrejsefrist for ofre for menneskehandel.
Udlændingeservice omgjorde herefter den 11. oktober 2007 i 8 af de ovennævnte 9 sager afgørelsen om udvisning og indrejseforbud. I de 2 ovennævnte sager om afvisning blev der truffet afgørelse om ophævelse af afvisning. I disse i alt 10 sager udsatte Udlændingeservice endvidere udrejsefristen i 30 dage fra afgørelsens dato. I den sidste af de 9 sager om udvisning med indrejseforbud fandt Udlændingeservice ikke grundlag for at ophæve afgørelsen om udvisning. Udlændingeservice lagde i den forbindelse vægt på, at kvinden havde oplyst, at hun ikke ønskede at benytte sig af tilbuddet om beskyttelse eller en samtale med Reden – Stop Kvindehandel. Kvinden blev den 18. oktober 2007 påset udrejst til Italien, hvor hun havde opholdstilladelse.
De øvrige 10 kvinder blev alle overført til Reden – Stop Kvindehandel, hvor Rigspolitiet efterfølgende kontaktede dem med henblik på at tilvejebringe forudsætningerne for udsendelse.
Flere kvinder udtrykte i den forbindelse ønske om at rejse hjem. I tiden mellem den 18. oktober og den 31. oktober 2007 blev 4 kvinder således påset udrejst.
Den 18. oktober 2007 meddelte Reden – Stop Kvindehandel, at 5 af de resterende 6 kvinder var forsvundet. Den 26. oktober 2007 meddelte Reden – Stop Kvindehandel, at den sidste kvinde ligeledes var forsvundet.
De 6 kvinder blev alle efterlyst med â€spærrekort†i kriminalregisteret.
2. Den 11. oktober 2007 gennemførte Københavns Politi en aktion i forbindelse med efterforskningen af en straffesag om rufferi og mulig menneskehandel. På et bordel blev 5 rumænske piger antruffet. Da Udlændingeservice ikke fandt, at der var grundlag for ud- eller afvisning, blev der ikke foretaget yderligere i sagen.
3. Den 21. – 22. november 2007 gennemførte Københavns Politi en målrettet indsats mod prostitutionsmiljøet på Vesterbro. I den forbindelse blev et større antal kvinder frihedsberøvet. 3 af kvinderne var EU-borgere (Rumænien, Slovakiet). I 4 sager traf Udlændingeservice afgørelse om afvisning med udrejse straks. I 2 sager traf Udlændingeservice afgørelse om udvisning med indrejseforbud i 1 år. Kvinderne er efterfølgende udrejst/udsendt.
Rigspolitiet har endvidere været inddraget i yderligere følgende målrettede indsatser mod prostitutionsmiljøet andre steder i landet:
4. Den 29. november 2007 gennemførte Nordsjællands Politi i samarbejde med SKAT en målrettet indsats mod 6 adresser i Helsingør, hvor der i forbindelse med tidligere kontrolbesøg var konstateret bordelvirksomhed/massageklinik. Fra 3 af disse adresser blev der indbragt 7 thailandske kvinder. Kvinderne havde alle lovligt ophold i form af svenske Schengenviseringer. Sagerne blev forelagt Udlændingeservice, der ikke fandt grundlag for administrativ udvisning. Kvinderne blev herefter løsladt.
5. Den 5. december 2007 gennemførte Sydøstjyllands Politi en mÃ¥lrettet kontrolindsats mod prostitutionens bagmænd omfattende 14 bordeller i Vejle. 13 kvinder blev antruffet i forbindelse med aktionen, herunder 6 danske kvinder. Ud af de 7 udenlandske kvinder var 5 kvinder statsborgere i Thailand, alle med lovligt ophold i Danmark som familiesammenførte, 1 kvinde var af nigeriansk oprindelse, men havde østrigsk statsborgerskab, og 1 kvinde var nigeriansk statsborger med opholdstilladelse i Danmark. Der var sÃ¥ledes ikke grundlag for frihedsberøvelse af kvinderne.â€