Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 208 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

  Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 208 af 17. januar 2008 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvilke oplysningsforpligtelser over for borgerne med hensyn til tv-overvågningen er private henholdsvis offentlige myndigheder underlagt (hvordan ved borgerne, at de tv-overvåges, hvor længe kan data opbevares osv.)?”

 

Svar:

 

Tv-overvågningsloven og persondataloven indeholder bl.a. regler om oplysningspligt i forbindelse med tv-overvågning.

 

Efter tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a skal offentlige myndigheder og private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvor der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, oplyse om overvågningen. Det kan ske ved at opsætte skilte eller på anden tydelig måde.

 

Oplysningspligten efter tv-overvågningsloven gælder ikke ved tv-overvågning af pengetransportbiler og heller ikke ved tv-overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende, hvis billederne ikke bliver optaget/lagret.

 

Oplysningspligten efter tv-overvågningsloven gælder heller ikke ved tv-overvågning, som forestås af politiet eller kriminalforsorgen, eller ved tv-overvågning, som foretages for at beskytte militære anlæg.

 

Efter persondatalovens § 26 b gælder bestemmelserne i lovens §§ 29 og 30 om oplysningspligt over for den registrerede, selv om der oplyses om overvågningen (i form af skiltning) i medfør af §§ 3 og 3 a i lov om tv-overvågning.

 

Oplysningspligten efter persondataloven indebærer, at en registreret person (af den dataansvarlige) skal oplyses om den dataansvarliges (eller dennes repræsentants) identitet og formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt. Den registrerede skal desuden have meddelelse om alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser. Der henvises herved til persondatalovens § 29, stk. 1.  

 

Der gælder efter persondataloven en række undtagelser til den nævnte oplysningspligt, jf. lovens § 29, stk. 2 og 3, og § 30. Det kan således bl.a. nævnes, at der efter § 29, stk. 3, ikke skal ske underretning af den registrerede, hvis dette viser sig umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt

 

For sÃ¥ vidt angÃ¥r den praktiske betydning af persondatalovens regler om oplysningspligt over for registrerede personer, kan det oplyses, at der i relation til tv-overvÃ¥gning af steder, som benyttes til almindelig færdsel, i det enkelte tilfælde normalt ikke – ud over den skiltning mv., som følger af tv-overvÃ¥gningslovens regler – vil være oplysningspligt over for de registrerede personer. Det skyldes, at et sÃ¥dant krav i praksis normalt vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den dataansvarlige at opfylde, jf. persondatalovens § 29, stk. 3.

 

Det vil derimod ikke være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for en arbejdsgiver, der foretager tv-overvÃ¥gning af en arbejdsplads, at opfylde oplysningspligten over for de ansatte. Ved en sÃ¥dan overvÃ¥gning vil det derfor – ud over den skiltningspligt mv., som følger af tv-overvÃ¥gningslovens regler – som udgangspunkt pÃ¥hvile den dataansvarlige forud for tv-overvÃ¥gningens iværksættelse at give meddelelse til den enkelte ansatte om tv-overvÃ¥gningen med de oplysninger, som fremgÃ¥r af persondatalovens § 29, stk. 1.

 

Med hensyn til spørgsmålet om, hvor længe data kan opbevares, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 206 og 207 af 17. januar 2008 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).