Redegørelse i forbindelse med svar på spørgsmål 196 fra Folketingets Retsudvalg om mundkurv under valgkamp (Artikel i Information den 3. januar 2008).

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har oplyst følgende om sagsforløbet:

 

Den 20. november 2007 blev NFA kontaktet af en journalist fra Information, der ønskede oplyst, hvorfor sygefraværet stiger så voldsomt, som nogle nye tal fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd viste. NFA’s kommunikationsafdeling sendte forespørgslen videre til en af sine seniorforskere, der forsker i tilbagevenden til arbejde efter sygefravær.

 

Seniorforskeren kontaktede selv direktionen om håndtering af journalistens henvendelse. Direktionen fandt det af flere grunde mest hensigtsmæssigt at henvise journalisten til Arbejdsdirektoratet, idet der endnu ikke eksisterer forsknings­resultater om forklaringer på stigningen i sygedagpengeudgifterne, ligesom sygedagpengeudbetaling og -statistik henhører under Arbejdsdirektoratet. Desuden var Arbejdsdirektoratet på daværende tidspunkt tovholder på et koncernfælles analysearbejde om sygefravær.

 

Seniorforskeren kontaktede senere direktionen og oplyste, at journalisten var interesseret i hendes forskningsresultater og direktionen opfordrede hende til at besvare spørgsmålene. 

 

Information bragte dagen efter den 22. november 2007 en artikel, hvori den pågældende forsker citeres for sine vurderinger.

 

Den 3. januar bragte Information en artikel, hvori seniorforskeren med reference til ovenstående sag citeres for, at hun under valgkampen ikke måtte udtale sig.

 

I samme artikel citeres en anden seniorforsker, der også er ansat på NFA, for lignende synspunkter, idet han fremfører, at han under valgkampen fik besked på ikke at udtale sig om ”ny viden”. Der var ifølge NFA´s oplysninger tale om statistiske analyser, der skulle indgå som elementer i koncernens generelle sygefraværsanalyser og ikke om nye forskningsresultater.

 

NFA´s vurdering og konklusion

Direktionen finder, at sagen bygger på klare og beklagelige misforståelser, og kernen i sagen omhandler ikke retten til at udtale sig om forskningsresultater.

 

I tilfældet med den første forsker har direktionen på forskerens forespørgsel givet en konkret vurdering af, hvilken enhed under Beskæftigelsesministeriet, der var mest kompetent til at udtale sig om og besvare journalistens meget generelle spørgsmål. Da direktionen efterfølgende fik at vide, at spørgsmålene omhandlede seniorforskerens forskningsresultater på sygefraværsområdet, gav direktionen over for forskeren udtryk for det selvfølgelige i at pågældende lod sig interviewe.

 

For så vidt angår den anden forsker, drejede det sig om myndighedsbetjening i form af analyser og notater, hvori der ikke indgik forskningsresultater.

 

Der gælder helt generelt to hovedkrav i forbindelse med forskernes adgang til at udtale sig om deres forskning:

1)      Videnskabelig kvalitetssikring – alle nye videnskabelige rapporter skal være lektørbedømte, forsknings­resultater skal udgives i videnskabelige tidsskrifter, eller ogsÃ¥ skal resultaterne pÃ¥ anden mÃ¥de være efterprøvet videnskabeligt.

2)      Ved myndighedsbetjening – hvis der er tale om en analyse/

redegørelse/rapport, som er rekvireret af myndigheden, kan analysen/redegørelsen/rapporten eller dele heraf ikke offentliggøres uden myndighedens accept. (Hvis der måtte indgå publicerede forskningsresultater i notater, analyser m.v. kan forskerne naturligvis separat formidle og udtale sig om disse). 

 

Begge disse krav gælder uafhængigt af, om der er valgkamp eller ej.

 

Det er en helt central opgave for NFA at formidle sine forskningsresultater til politikere, professionelle og borgere, og NFA spreder sin viden gennem mange kanaler, bl.a. arbejdsmiljøforskning.dk, hvor alle nye forskningsresultater løbende offentlig­gøres, gennem dialogmøder med brugerne og via foredragsvirksomhed. 

 

Forskerne på NFA er faktisk flittige til at formidle og udtale sig om deres forskningsresultater. Det vidner den daglige opgørelse over NFA-forskernes udtalelser til medierne om. NFA’s forskere optræder således særdeles hyppigt i både skrevne og elektroniske medier – det gælder også de to citerede forskere.

Naturligvis har forskerne fuld ytringsfrihed om deres forskningsresultater og viden.  Samtidigt er det også klart, at NFA’s direktion og øvrige ledelse løbende drøfter med forskerne, at de skal være bevidste om, hvornår de udtaler sig om deres forskningsresultater eller anden forskningsbaseret viden, og hvornår de giver udtryk for mere personlige vurderinger og holdninger i pressen. Det er afgørende for centrets troværdighed som forskningsinstitution.

 

Sammenfattende bygger artiklen i Information den 3. januar efter direktionens opfattelse på meget klare misforståelser. Der er ikke og har aldrig været nogen som helst tvivl om, at forskerne på NFA både må og skal formidle nye forskningsresultater. Det gælder selv sagt også under valgkampe, hvor nye forskningsresultater uden hensyntagen til en dansk valgkamp bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter.