Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. januar 2008.
Lene Espersen
/
 Birgit Thostrup Christensen
Spørgsmål nr. 167 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren med henvisning til Justitsministeriets Forskningsenheds notat, oktober 2007, om lægdommeres repræsentativitet tage yderligere initiativer for at sikre en bedre repræsentation hos lægdommerne af personer af anden etnisk baggrund eller herkomst, herunder i lyset af at kun personer med dansk statsborgerskab kan blive udtaget til lægdommere?â€
Svar:
Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hver kommune af et grundlisteudvalg på 5 medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen. Justitsministeriet har i medfør af retsplejelovens § 72, 3. pkt., udstedt grundlistebekendtgørelsen, der indeholder nærmere regler om antallet af personer, der skal udtages og om selve udtagelsen.
De personer, der udtages til grundlisterne, skal udgøre et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen, jf. grundlistebekendtgørelsens § 4, stk. 1. Der skal tilstræbes en repræsentation af de forskellige aldersklasser, af mænd og kvinder, og af etniske minoriteter svarende til deres andel af befolkningen i kommunen.
De personer, der udtages af grundlisteudvalget, opføres på en liste (grundlisten), der sendes til præsidenten for vedkommende landsret, jf. grundlistebekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 3.
Justitsministeriet ændrede grundlistebekendtgørelsen i februar 2007 bl.a. således, at grundlisteudvalget ved fremsendelsen af grundlisten skal begrunde over for vedkommende landsret, hvordan grundlisteudvalget har søgt at sikre sig, at de udtagne personer er egnede til at virke som nævninger eller domsmænd, samt at kravene om alsidighed og repræsentativitet er opfyldt. Formålet med ændringen var i endnu højere grad at henlede grundlisteudvalgenes opmærksomhed på disse krav.
Efter modtagelsen af grundlisterne affatter landsrettens præsident nævninge- og domsmandslisterne, jf. retsplejelovens § 74, stk. 1. Det følger af retsplejelovens § 74, stk. 2 og 3, at nævninge- og domsmandslisten dannes ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne.
I oktober 2007 udarbejdede Justitsministeriets Forskningsenhed en undersøgelse af lægdommeres repræsentativitet, bl.a. med henblik på at undersøge om ændringen af grundlistebekendtgørelsen har haft en betydning. Det belyses således i undersøgelsen, i hvilket omfang de lægdommere som i begyndelsen af 2007 blev udtaget for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2011, udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen med hensyn til køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse og socioøkonomisk status.
Det fremgår af undersøgelsen, at der blandt lægdommere er en lidt større andel af mænd end i befolkningen generelt. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at forskellen mellem lægdommernes og befolkningens gennemsnitsalder med tiden er mindsket. Denne udvikling er dog primært et resultat af en generelt aldrende befolkning. For så vidt angår lægdommernes etniske baggrund, er der sket en klar forbedring i forhold til tidligere undersøgelser, idet der ved den seneste udtagning af lægdommere er udtaget ¾ af det forventede antal personer af fremmed etnisk herkomst. Endelig viser undersøgelsen, at lægdommere gennemgående har en højere uddannelse samt en højere socioøkonomisk status end resten af befolkningen.
Uanset at der er sket en klar forbedring for så vidt angår repræsentationen af etniske minoriteter, finder jeg, at det bør overvejes nærmere, om der kan tages yderligere initiativer med henblik på at sikre, at personer, der udtages til grundlisterne, udgør et alsidigt sammensat udsnit af befolkningen.
Jeg agter derfor at nedsætte en arbejdsgruppe om udvælgelse af personer til grundlisterne. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle overveje, hvordan det – indenfor retsplejelovens rammer – på den mest hensigtsmæssige måde sikres, at sammensætningen af grundlisterne i videst muligt omfang afspejler befolkningens sammensætning.