Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 160 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 


Spørgsmål nr. 160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”I forlængelse af det delvise svar på spørgsmål 12 alm. del bedes ministeren besvare den sidste del af spørgsmålet om, hvorvidt der er politifolk, der arbejder fast på gaden for at have kendskab til miljøet omkring menneskehandel og rufferi.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Ved besvarelsen af 20. december 2007 af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg er der nærmere redegjort for Københavns Politis indsats mod prostitution, herunder indsatsen mod kvindehandel og organiseret rufferivirksomhed.

 

Københavns Politi har supplerende oplyst, at der er skabt en del resultater i forbindelse med indsatsen mod menneskehandel og rufferi.

 

Resultaterne er dels tilvejebragt i forbindelse med tungere efterforskning i den centrale efterforskningsenhed og dels i et lokalt forankret samspil mellem gadeplansarbejdet og lokal efterforskning på de respektive stationer. Gadeplansarbejdet, der blandt andet består i at følge udviklingen såvel på massageklinikker som på gaden, varetages af såvel lokalpolitiet som de patruljerende enheder. Der er på alle stationerne udpeget en kontaktmand på dette område.

 

Sideløbende med den daglige ”overvågning” iværksættes ad hoc målrettede indsatser på området – eventuelt med deltagelse fra centralt hold, herunder Rigspolitiet.”