Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 157 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 157 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren med henvisning til artiklen i Information 14/12-07: "Kritik af politiets metode under terroranholdelse" redegøre for:

a) Hvorfor politiet er begyndt at anvende hætter ved anholdelser, i hvor lang tid sådanne hætter er blevet anvendt, samt i hvilke typer sager og hvor mange gange i alt hætter er anvendt i forbindelse med anholdelser.

b) Om det er korrekt, når det påstås, at hætterne anvendes for at skræmme de anholdte, og at de anholdte har hætterne på i så lang tid, at de reelt mister stedsans m.v., samt at ideen til at anvende hætter stammer fra USA´s behandling af Guantanamofangerne og krigsfanger i øvrigt.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, hvortil der henvises:

 

”Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

 

Det fremgår af bidraget til besvarelsen, at de fem personer, der på anholdelsestidspunktet var hovedmistænkte i sagen, blev iført en løstsiddende stofhætte, der dækkede ansigtet og forhindrede udsynet. Hætterne blev ikke anvendt for at intimidere de anholdte. Beslutningen om at anvende hætterne blev alene truffet af sikkerhedsmæssige og taktiske årsager, således at de anholdte ikke kunne iagttage, hvordan politiet gennemførte anholdelsesaktionen, herunder politiets udrustning og køretøjer mv. Formålet har således heller ikke været, at de anholdte skulle miste stedsans mv.

 

Det tilføjes, at Politiets Efterretningstjeneste ikke har kendskab til, at de løstsiddende hætter skulle være anvendt i forbindelse med andre anholdelser, og - som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 119 - har efterretningstjenesten ikke efterfølgende anvendt hætterne.”