Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december 2007.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes kommentere artiklen i Information fredag den 14/12-07: "Kritik af politiets metode under terror-anholdelse" og oplyse, om det er korrekt at anholdte har fÃ¥et hætter over hovedet, overtræksdragter pÃ¥ m.v., og ikke er blevet oplyst om, hvad de var sigtet for.â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, hvortil der henvises:
â€Politiets Efterretningstjeneste foretog i samarbejde med politiet i Odense den 5. september 2006 anholdelse af en række personer i forbindelse med terrorsagen fra Vollsmose. De fem personer, som pÃ¥ anholdelsestidspunktet var de hovedmistænkte i sagen, blev ved anholdelsen af kriminaltekniske grunde iført en engangskedeldragt.
Det bemærkes i den forbindelse, at engangskedeldragter anvendes i forbindelse med planlagte anholdelser af gerningsmænd, der mistænkes for alvorlig kriminalitet, herunder terrorisme, når der efter anholdelsen skal gennemføres kriminaltekniske undersøgelser af de anholdte på Retsmedicinsk Institut. Engangskedeldragten skal forhindre, at de anholdte og deres beklædning bliver forurenet med spor fra køretøjer og andre lokaliteter, som de må opholde sig i, forud for de kriminaltekniske undersøgelser.
Engangskedeldragterne er identiske med den beklædning, som kriminalteknikere selv bruger, når de arbejder på et gerningssted.
Engangskedeldragten har en hætte, som ikke dækker den anholdtes ansigt. Under den konkrete anholdelsesaktion blev de fem hovedmistænkte også iført en løstsiddende stofhætte, der dækkede ansigtet og forhindrede udsynet.
Det skal understreges, at hætterne ikke blev anvendt for at intimidere de anholdte. Beslutningen om anvendelse af hætter blev alene truffet af sikkerhedsmæssige og taktiske årsager, således at de anholdte ikke kunne iagttage, hvordan politiet gennemførte anholdelsesaktionen, herunder politiets udrustning og køretøjer mv.
Politiets Efterretningstjeneste evaluerer og tilpasser løbende de metoder, der tages i anvendelse i forbindelse med anholdelsesaktioner, og det bemærkes i den forbindelse, at hætterne ikke længere indgår i det udstyr, som Politiets Efterretningstjeneste anvender ved anholdelser. I forbindelse med den anholdelsesaktion, som efterretningstjenesten gennemførte i København den 4. september 2007, hvor otte personer blev anholdt og sigtet for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114, blev de anholdte således af kriminaltekniske grunde iført beskyttelsesdragt, men de ovennævnte hætter blev ikke anvendt. Det kan dog ikke udelukkes, at der også i fremtiden vil kunne forekomme tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige og taktiske årsager rent undtagelsesvist kan være nødvendigt og forsvarligt at anvende udstyr, som hindrer den anholdtes udsyn. Politiets Efterretningstjeneste vil i en sådan situation lægge vægt på, at såvel det anvendte udstyr som den udstrækning, hvori udstyret anvendes, står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet, og at udstyret anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Efter retsplejelovens § 758, stk. 2, skal politiet snarest muligt gøre den anholdte bekendt med sigtelsen og tidspunktet for anholdelsen. De mistænkte, der blev anholdt i forbindelse med terrorsagen fra Vollsmose, blev under hensyn til sagens karakter og af sikkerhedsmæssige grunde anholdt under en større politiaktion, der fandt sted om natten den 5. september 2006. De anholdte blev straks gjort bekendt med anholdelsen og tidspunktet for anholdelsen, ligesom de blev gjort bekendt med, at de snarest under den efterfølgende afhøring hos politiet ville blive gjort bekendt med sigtelsen.
Der henvises i øvrigt til vedlagte presseudtalelser fra Politiets Efterretningstjeneste vedrørende anholdelsesaktionerne i henholdsvis Odense og København.â€
Justitsministeriet har noteret sig, at de omtalte stofhætter, der dækker ansigtet og forhindrer udsyn, ikke længere indgår i det udstyr, som Politiets Efterretningstjeneste anvender ved anholdelser.
Justitsministeriet har endvidere noteret sig, at Politiets Efterretningstjeneste ikke kan udelukke, at der også i fremtiden vil kunne forekomme tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige og taktiske årsager rent undtagelsesvist vil kunne være nødvendigt og forsvarligt at anvende udstyr, som hindrer den anholdtes udsyn.
Justitsministeriet finder det tilfredsstillende, at Politiets Efterretningstjeneste, hvis en sådan situation helt undtagelsesvis skulle opstå, vil lægge vægt på, at såvel det anvendte udstyr som den udstrækning, hvori udstyret anvendes, står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet, og at udstyret anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Der henvises i øvrigt til den samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 120 (Alm.del) fra Folketingets Retsudvalg.