Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1177 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2008.
Brian Mikkelsen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 1177 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Vil ministeren oplyse, hvilke retningslinier der gælder for politiets brug af peberspray, herunder om politiets brug af peberspray skal indberettes og undersøges?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€Bestemmelser om politiets brug af peberspray blev med virkning fra den 1. januar 2008 medtaget i bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse magtmidler mv. (som §§ 25 a-25 d).
Anvendelsen af peberspray er undergivet de generelle bestemmelser om politiets magtanvendelse, som følger af politilovens § 16 og bekendtgørelsens § 2. Det følger bl.a. heraf, at politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og alene må ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade. Magtanvendelse skal endvidere ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således, at eventuelle skader begrænses til et minimum.
Det fremgår nu af bekendtgørelsens §§ 25 a-25 d, at politiet kun må anvende peberspray med henblik på
1)  at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,
2)  at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,
3)  at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg,
4)  at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,
5)  at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand, eller
6)  at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.
Før peberspray tages i brug mod en person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge peberspray, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.
Efter anvendelse af peberspray skal politiet så vidt muligt og i fornødent omfang tilbyde at afhjælpe gener forårsaget af, at en person har været eksponeret for peberspray.
Har politiets brug af peberspray mod en person medført gener, der skønnes at kræve lægehjælp, skal den pågældende straks undersøges af en læge.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at politiet kun må anvende peberspray af typer, som er godkendt af Rigspolitiet.
Rigspolitiet har i januar 2008 fastsat supplerende regler om politiets brug af peberspray. Udover regler om selve anvendelsen af peberspray er der ogsÃ¥ forskrifter om bl.a. registrering og opbevaring af peberspray og destruktion af anvendte beholdere.Â
Det fremgår endvidere, at anvendelse af peberspray skal indberettes til ledelsen i politikredsen og efterfølgende godkendes af ledelsen.
Herudover skal periodevis statistik over brug af peberspray med kopi af de omhandlede indberetninger sendes til Rigspolitiet.
Med henblik pÃ¥ at kunne følge omfanget af brugen af peberspray og erfaringerne med anvendelsen heraf har det siden 1. januar 2008 været et krav, at sÃ¥dan statistik indsendes til Rigspolitiet hver mÃ¥ned.â€