Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1174 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2008.
Brian Mikkelsen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 1174 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes redegøre for, hvorfor de tiltag politiet tog i 2001 for at forhindre dansk politi i at optræde i udlandet uden at have fÃ¥et dette godkendt af den danske politiledelse eller af myndighederne i det pÃ¥gældende land, tilsyneladende ikke har virket.â€
Svar:
Justitsministeriet går ud fra, at spørgsmålet udspringer af en episode i september måned 2008 i forbindelse med danske polititjenestemænds ophold i Malmø.
Som nærmere anført i besvarelserne af 9. oktober 2008 af spørgsmål nr. 1170 og 1175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om den omtalte episode i Malmø har Rigspolitiet oplyst, at Københavns Politi afventer materiale fra Sverige om begivenhedsforløbet.
Rigspolitiet har oplyst, at det omtalte materiale endnu ikke er modtaget af Københavns Politi. Når materialet fra Sverige foreligger, og Københavns Politi bl.a. på den baggrund har haft lejlighed til at vurdere episoden, vil jeg vende tilbage til sagen over for udvalget.