Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 116 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. december 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministerens kommentar udbedes til artikel i Jydske Vestkysten 14/12-07: "Betjent råber vagt i gevær".”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Syd- og Sønderjylands Politi har bl.a. oplyst, at kriminalassistenten i sit læserbrev tager udgangspunkt i to konkrete politiforretninger.

 

1. Den første politiforretning omhandlede en anmeldelse om grov vold, som den 23. september 2007, kl. 04.34, blev indgivet af Falck til politiet i Aabenraa. Anmeldelsen vedrørte en 70-årig mand, som havde været udsat for vold. I forbindelse med en afhøring – som blev foretaget samme morgen - kunne den forurettede identificere en af de formodede voldsmænd med navn og adresse. Senere samme dag indfandt fire unge gerningsmænd sig på politistationen i Tønder og oplyste, at de havde deltaget i det voldelige overfald.

 

Spørgsmålet om eventuel anholdelse blev af den ansvarlige polititjenestemand via vagtcentralen forelagt for en politifuldmægtig (jurist), som resolverede, at der skulle ske anholdelse. Efterfølgende rettede den ansvarlige polititjenestemand selv direkte henvendelse til samme politifuldmægtig, der ændrede sin afgørelse og tiltrådte, at gerningsmændene – hvis identitet var politiet bekendt - blev henvist til at rette henvendelse til politiet i Aabenraa den følgende dag kl. 10.00 med henblik på afhøring mv. Gerningsmændene indfandt sig som aftalt den følgende dag i Aabenraa, hvor de blev afhørt til sagen.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi har beklaget forløbet af denne sag.

 

De pågældende gerningsmænd burde - på baggrund af sagens karakter - naturligvis have været anholdt og afhørt til sagen af politiet i Tønder, ligesom det efterfølgende burde have været overvejet, om der var grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

 

2. Den anden politiforretning omhandlede vagtcentralens dispositioner i anledning af en henvendelse fra en borger den 10. december 2007. Henvendelsen vedrørte en person, som henlå på græsset på en rasteplads i Aarslev øst. Personen viste sig at være beruset og blev den efterfølgende dag fundet død i sin bil på rastepladsen. I henhold til den foreløbige obduktionsrapport er den pågældende antagelig død som følge af spiritusindtagelse kombineret med et kronisk betinget sygdomsbillede.

 

Statsadvokaten for Fyn og Sønderjylland besluttede den 14. december 2007 at iværksætte en undersøgelse af sagen. Undersøgelsen blev iværksat på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder omstændighederne ved dødsfaldet og den betydelige offentlige interesse for sagen.

 

3. Kriminalassistenten fremhæver de to konkrete politiforretninger som eksempler på ”politireformens negative konsekvenser”. Kriminalassistenten gør særligt gældende, at politireformen har bevirket, at de involverede polititjenestemænd ikke havde det fornødne overblik i forbindelse med håndteringen af de omtalte politiforretninger.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi har givet udtryk for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem forløbet af de nævnte politiforretninger og politireformen. Der er – som sagerne foreligger oplyst for politikredsen – endvidere ikke noget, som tyder på, at de involverede polititjenestemænd har manglet det fornødne overblik, da man disponerede. I forhold til politiforretningen i Tønder blev der imidlertid disponeret forkert. I forhold til dispositionen vedrørende den berusede person på rastepladsen i Aarslev har Syd- og Sønderjyllands Politi – som følge af statsadvokatens undersøgelse – ikke mulighed for at udtale sig yderligere. Efter politikredsens bedste vurdering kunne de to politiforretninger også være forekommet før politireformen.

 

Om baggrunden for den rejste kritik i øvrigt er det politikredsens opfattelse, at en så gennemgribende reform – som politireformen er udtryk for – uundgåeligt vil afstedkomme usikkerhed hos nogle medarbejdere. For at imødegå den usikkerhed har Syd- og Sønderjyllands politi haft fokus på kommunikation samt på løbende at inddrage personalet, herunder personalerepræsentanterne, i reformprocessen. Særligt i forbindelse med udfyldelsen af politikredsens organisering blev der iværksæt et omfattende projektgruppearbejde med deltagelse af ¼ af politikredsens personale.

 

Syd- og Sønderjyllands politi har etableret en politikreds, som – efter en overgangsperiode – gik i drift den 3. december 2007, og som er i nøje overensstemmelse med politireformens lovbestemte forudsætninger. Der er på nuværende tidspunkt skabt en række synlige resultater for borgerne. Det bemærkes i den forbindelse blandt andet, at der i forhold til før reformen i dag er et større antal patruljer til rådighed i det samlede beredskab. Det er endvidere politikredsens forventning, at etableringen af den fælles vagtcentral over tid vil bidrage til at skabe et bedre overblik over de samlede ressourcers anvendelse samt i øvrigt bidrage til et kvalitetsløft i opgaveløsningen.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi har på alle ledelsesniveauer fokus på at undgå uhensigtsmæssigheder og rette op på eventuelle fejl – men helt at undgå startproblemer i denne reformproces er næppe realistisk.”