Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1157 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. september 2008.

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

Spørgsmål nr. 1157 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - samrådsspm. AK om hatecrimes den 18. september 2008 redegøre for de svenske erfaringer med udfyldelse af en særlig rubrik om hatecrime i anmeldelsesskemaet og oplyse, om ministeren er villig til at anbefale Rigspolitiet at arbejde videre med en tilsvarende ordning i Danmark?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Rigspolitiet har til brug for belysning af de svenske ordninger på området indhentet bidrag fra de relevante svenske myndigheder, og man kan herefter oplyse følgende:

 

Rikspolisstyrelsen og den svenske anklagemyndighed indgik i 2007 et samarbejde med henblik på så tidligt som muligt at sikre identifikation af lovovertrædelser, hvor motivet for forbrydelsen kan være begrundet i forurettedes race, seksuelle orientering, religion mv.

 

Der blev i den forbindelse bl.a. indført nye administrative retningslinjer for politiets optagelse af anmeldelser. Svensk politi skal herefter i forbindelse med, at der optages anmeldelse af en lovovertrædelse, bl.a. tage stilling til, om lovovertrædelsen kan være begrundet i forurettedes race, seksuelle orientering, religion mv. Politiet skal således i forbindelse med, at anmeldelsen opdateres i svensk politis it-baserede anmeldelsessystem, udfylde et tekstfelt, hvor der besvares bekræftende eller benægtende på, om der foreligger mistanke om, at lovovertrædelsen kan være begrundet i et sådant motiv.

 

Rikspolisstyrelsen og anklagemyndigheden har i forbindelse med årsberetningen for 2007 redegjort for forventningerne til markeringen i anmeldelsessystemet, og det anføres i den forbindelse, at systemet forventes at ville forbedre muligheden for at føre statistik vedrørende kriminalitet, hvor motivet kan være begrundet i race, seksuel orientering, religion mv., ligesom det forventes at ville højne kvaliteten i behandlingen af de omhandlede anmeldelser.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at der ikke, efter det for Rigspolitiet af det svenske justitsministerium oplyste, i Sverige er etableret en ordning, hvor der udpeges en forbindelsesofficer til at forestå kontakten mellem politiet og det homoseksuelle miljø.”

 

Jeg kan supplerende henvise til min besvarelse af 30. januar 2009 af spørgsmål nr. 279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at Politiets Efterretningstjeneste har udvidet den hidtidige indberetningsordning vedrørende racisme til at omfatte alle kriminelle forhold med en mulig ekstremistisk baggrund – dvs. alle former for hate crime.

 

Indberetningsordningen er blevet udvidet med virkning fra den 1. januar 2009. I den forbindelse er den praktiske procedure ændret således, at der foretages en løbende gennemgang af politiets anmeldelses- og døgnrapporter med henblik på at identificere de sager, hvor der kan være tale om mulig hate crime.