Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1142 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 1142 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man i Danmark ikke dømmer bagmændene for menneskehandel i sager, hvor en mindreårig prostitueret er blevet "hjulpet" til landet, som man gør det i Sverige.”

 

Svar:

 

Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, om menneskehandel straffes den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt f.eks. ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler eller anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved bl.a. kønslig usædelighed, herunder prostitution. Hvis der er tale om en person under 18 år, straffes der efter § 262 a, stk. 2, for menneskehandel, selv om der ikke er anvendt de tvangsmidler mv., som er nævnt i stk. 1.

 

Hvis en person med henblik på at udnytte den pågældende ved prostitution ”hjælper” en mindreårig til Danmark ved f.eks. at transportere eller overføre den pågældende her til landet, vil der således være tale om menneskehandel efter straffelovens § 262 a, stk. 2, selv om der ikke er anvendt tvang mv.

 

For så vidt angår retstilstanden i Sverige kan det oplyses, at den svenske straffelov (brottsbalken) i kapitel 4, § 1 a, indeholder en bestemmelse om menneskehandel, der i vidt omfang svarer til straffelovens § 262 a, hvilket skal ses i lyset af, at både de danske og svenske regler bl.a. bygger på FN’s protokol om bekæmpelse af menneskehandel (den såkaldte Palermo-protokol). Brottsbalkens kapitel 4, § 1 a, stk. 3, indeholder således en bestemmelse svarende til straffelovens § 262 a, stk. 2, der bl.a. gør det strafbart at rekruttere eller transportere en person under 18 år med henblik på at udnytte den pågældende ved prostitution, selv om der ikke herved er anvendt utilbørlige midler.