Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1141 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 John Vestergaard

 

Spørgsmål nr. 1141 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til den kritik af dommernes arbejdssituation, der rejses af Formanden for Den Danske Dommerforening, Jørgen Lougart, i Metroxpress den 10. september 2008, hvoraf det bl.a. fremgår, at dommere bruger megen tid på kontorarbejde mv. i stedet for det juridiske arbejde med risiko for, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at sikre kvaliteten i det juridiske arbejde.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Der foretages ikke en registrering af dommernes arbejdstid, herunder af, hvad dommerne anvender deres arbejdstid til. Det skal dog bemærkes, at de enkelte dommere fordeler deres årsværksforbrug procentuelt på de enkelte sagsområder samt ledelse og administration. Domstolsstyrelsen har således ikke oplysninger, der kan belyse, hvor mange arbejdstimer dommere bruger på ikke-ju­ridisk arbejde, herunder kontorarbejde mv.

 

Domstolsstyrelsen kan dog oplyse, at det er styrelsens generelle indtryk, at det er korrekt – som an­ført af formanden for Den Danske Dommerforening, Jørgen Lougart – at dommere i forbindelse med deres arbejde også udfører en del ikke-juridisk arbejde.

 

Domstolsstyrelsen er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at dommere bruger tid på arbejdsopgaver, der kan udføres af kontormedarbejdere eller andre. Det er styrelsens opfattelse, at denne omstændighed kan skyldes, at der i forbindelse med domstolsreformen er fratrådt mange erfarne kontormedarbejdere, hvilket har medført tab af erfaring og har medført, at en del af det arbejde, som de erfarne kontormedarbejdere har kunnet udføre selvstændigt, nu må udføres af eller med bistand fra jurister, herunder af dommere. Derudover kan det have betydning, at mange byretter har haft større sagsbunker og længere sagsbehandlings­tider end normalt som følge af domstolsreformen.

 

Domstolsstyrelsen vurderer, at der vil kunne opnås mere effektiv anvendelse af dommernes arbejdstid og dermed en mere effektiv sagsbehandling ved retterne, hvis domstolene tilføres flere ressourcer til ansættelse af kontorpersonale.”

 

Spørgsmålet om domstolenes personalemæssige situation i forhold til administrative medarbejdere indgik i regeringens overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens forslag til finanslov for 2009.

 

Med henblik på at sikre, at den løbende sagsbehandling ved domstolene undervejs i reformprocessen kan udføres i det forudsatte omfang og på fuldt betryggende vis, er domstolene på finansloven for 2009 tilført 34 mio. kr. i 2009 og 2010 og 20 mio. kr. i 2011, svarende til en styrkelse på 100 administrative årsværk i 2½ år.

 

Regeringen vil herudover inden 1. april 2009 udarbejde en status for implementeringen af domstolsreformen, herunder en status for sagsaktiviteten og sagsbehandlingstiden i domstolene, jf. Aftalen om finansloven for 2009.