Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1137 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2008.
Brian Mikkelsen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 1137 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes redegøre for, om de nuværende regler for retshjælpe forhindrer, at man kan fÃ¥ støtte til en landsdækkende retshjælp, som eksempelvis holder Ã¥bent mere end ét sted i landet.â€
Svar:
I besvarelsen af spørgsmål nr. 1136 af samme dato fra Folketingets Retsudvalg (alm. del) er der redegjort for reglerne i retsplejeloven og bekendtgørelse nr. 1296 af 8. december 2006 om tilskud til advokatvagter og retshjælpskontorer.
Reglerne er ikke til hinder for, at en retshjælpsinstitution kan være landsdækkende, men hvis retshjælpsinstitutionen har flere afdelinger, udgør hver afdeling efter Justitsministeriets opfattelse et retshjælpskontor, der skal godkendes som tilskudsberettiget efter de i bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser for at kunne opnå tilskud. Dette gælder også nye afdelinger af allerede godkendte institutioner.
Ved vurderingen af, om et retshjælpskontor kan godkendes som tilskudsberettiget, kan Civilstyrelsen efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, bl.a. lægge vægt på omfanget af de øvrige retshjælpstilbud, der findes i det pågældende geografiske område. Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 1136, foretager Civilstyrelsen ved behandlingen af ansøgninger om godkendelse af nye retshjælpskontorer en afvejning mellem behovet i det pågældende område og hensynet til at undgå en udhuling af ordningen for de allerede godkendte retshjælpskontorer og advokatvagter.