Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1136 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 1136 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan Civilstyrelsen afgør, hvor mange Retshjælpe der er behov for i et geografisk område.

 

Svar:

 

Efter retsplejelovens § 323, stk. 7, og § 324 kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til henholdsvis advokatvagter og retshjælpskontorer. Med hjemmel i de nævnte bestemmelser har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1296 af 8. december 2006 om tilskud til retshjælpskontorer og advokatvagter.

 

Efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen træffer Civilstyrelsen afgørelser om, hvorvidt retshjælpskontorer og advokatvagter kan godkendes som tilskudsberettigede. Efter de samme bestemmelser i bekendtgørelsen er det en forudsætning for godkendelse af henholdsvis retshjælpskontorer og advokatvagter som tilskudsberettigede, at de opfylder en række betingelser, der blandt andet skal sikre, at de kan rådgive borgerne bredt med tilstrækkelig kvalitet og tilgængelighed. Ved vurdering af, om en retshjælpsinstitution kan godkendes som tilskudsberettiget, kan Civilstyrelsen herudover lægge vægt på omfanget af de øvrige retshjælpstilbud, der findes i det pågældende geografiske område, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2.

 

Puljen til udbetaling af tilskud til godkendte retshjælpsinstitutioner er ikke lovbunden, men afsættes årligt på finansloven. Tilskudspuljen fordeles mellem de godkendte institutioner til dækning af deres rimelige driftsudgifter. Er der ikke tilstrækkelige midler til, at alle rimelige driftsudgifter kan dækkes, foretager Civilstyrelsen en forholdsmæssig reduktion. Godkendes nye institutioner, vil disse være berettiget til at ansøge om tilskud på linje med de allerede godkendte.

 

Ved behandlingen af ansøgninger om godkendelse af nye institutioner foretager Civilstyrelsen derfor en afvejning mellem behovet i det pågældende område og hensynet til at undgå en udhuling af ordningen for de allerede godkendte institutioner.

 

Vurderingen af behovet i et bestemt geografisk område beror på en konkret afvejning, hvor Civilstyrelsen blandt andet lægger vægt på, hvilke retshjælpsinstitutioner der allerede findes i det pågældende område, målgruppen og åbningstiden for disse samt afstanden mellem de eksisterende retshjælpstilbud og den institution, som søger om godkendelse. Befolkningstæthed og andre særlige forhold i området kan endvidere inddrages.

 

Har den ansøgende institution allerede etableret sig og eksisteret i en periode, kan oplysning om antallet af henvendelser til institutionen indgå i vurderingen af, om der i det pågældende område kan anses for at være behov for yderligere retshjælpstilbud.

 

Det kan endvidere tillægges betydning, om ansøgningen om godkendelse er indgivet af et retshjælpskontor eller en advokatvagt, idet advokatvagter normalt har betydeligt færre driftsudgifter end retshjælpskontorer.

 

Endelig har Civilstyrelsen mulighed for at anmode retten i den pågældende retskreds om en udtalelse om behovet for etablering af en retshjælpsinstitution.