Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1135 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 1135 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvor længe efter at en borger har forbrugt en erhvervsevnetabserstatning dette kan forhindre at borgeren kan få gældssanering, hvis alle øvrige betingelser er opfyldt.”

 

Svar:

 

Efter konkurslovens § 197, stk. 1, kan skifteretten efter skyldnerens begæring afsige kendelse om gældssanering, ”såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.”

 

I bestemmelsens stk. 2 fastsættes, at kendelse om gældssanering ”i almindelighed ikke kan afsiges” i en række nærmere beskrevne tilfælde. Efter stk. 2, nr. 4, gælder det bl.a., hvis skyldneren ”har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor”. Efter stk. 4, kan skifteretten endvidere nægte gældssanering, ”såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering.”

 

I relation til erhvervsevnetabserstatning anfører Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen, Gældssanering model 2005, Forlaget Thomson 2006, side 157-158 herom:

 

”…Har skyldneren forbrugt hele beløbet, er det afgørende, om en væsentlig del af beløbet er benyttet som afdrag på eksisterende gæld, og herunder om det er sket til venner og familie. Er beløbet fx benyttet til forbrug, må gældssanering være udelukket for tiden, jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 4. Er beløbet anvendt til betaling af usikret gæld til familie og venner, eller er det ægtefællen, der har oppebåret beløbet, og er det i væsentligt omfang benyttet til forbrug af husstandens medlemmer, må gældssanering – for at undgå misbrug – være udelukket i medfør af konkurslovens § 197, stk. 4…”

 

Efter § 197, stk. 3, skal der ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 lægges vægt på gældens alder. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, der blev affattet ved lov nr. 365 af 24. maj 2005, fremgår blandt andet:

 

”Den opregning af omstændigheder, der er foreslÃ¥et i stk. 2, nr. 2 og 3, og som i almindelighed skal udelukke gældssanering, er ikke udtryk for, at en skyldner varigt er afskÃ¥ret fra at opnÃ¥ gældssanering, hvis sÃ¥danne omstændigheder foreligger. Det foreslÃ¥s, at omstændighederne omkring gældsstiftelsen som efter gældende ret mÃ¥ vurderes i sammenhæng med gældens alder, jf. stk. 3.

Bestemmelsen er udtryk for et princip om, at jo yngre gælden er, desto mere tungtvejende for afgørelsen om gældssanering bliver omstændighederne ved gældens pÃ¥dragelse. Det samme kan anføres om de handlinger, der er nævnt i stk. 2, nr. 4 og 5, idet betydningen af disse handlinger ligeledes afsvækkes med tiden. Det forhold, at skyldneren har undladt at afdrage pÃ¥ sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, vil eksempelvis efter en længere Ã¥rrække ikke i sig selv udelukke gældssanering.

Der kan ikke fastsættes en absolut grænse for, hvornÃ¥r en gældspost har nÃ¥et en alder, hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er nævnt i forslaget til stk. 2, er aftaget i en sÃ¥dan grad, at gældssanering ikke længere er udelukket. Gældens alder mÃ¥ som hidtil vurderes i sammenhæng med omstændighederne ved gældens pÃ¥dragelse, herunder grovheden af det forhold, der udelukker gældssanering. ” (Fremhævelse tilføjet)