Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1134 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

Spørgsmål nr. 1134 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes oplyse, om de nye regler for gældssanering der trådte i kraft 1. oktober 2005 var tiltænkt at skulle have tilbagevirkende kraft i forhold til personer, der havde fået udbetalt erhvervsevnetabserstatning længe før de nye reg­ler og i bekræftende fald bedes ministeren fremsende de relevante citater fra betænkningen og lovforslagets bemærkninger, hvoraf dette fremgik.”

 

Svar:

 

Reglerne om gældssanering fremgår af konkurslovens kapitel 25-29. Reglerne blev revideret ved § 1 i lov nr. 365 af 24. maj 2005 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven på baggrund af Konkursrådets betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering.

 

Det fremgår af ændringslovens § 3 bl.a., at loven træder i kraft den 1. oktober 2005, og at § 1 ”har virkning for gældssaneringer og for genoptagelse af gældssaneringssager, hvor begæring om gældssanering eller om genoptagelse af en gældssaneringssag er indgivet til skifteretten efter lovens ikrafttræden…”

 

Der er ikke i den forbindelse fastsat særlige regler for skyldnere, der har fået udbetalt erhvervsevnetabserstatninger inden lovens ikrafttræden. De nye gældssaneringsregler, der blev indført med lov nr. 365 af 24. maj 2005, finder derfor også anvendelse ved behandling af gældssaneringsansøgninger fra sådanne skyldnere. 

 

I relation til erstatning for erhvervsevnetab anføres det i pkt. 4.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til ændringsloven, jf. lovforslag nr. 10 af 23. februar 2005, at det før lovens ikrafttræden var uafklaret i retspraksis, om indtægter fra bl.a. erstatningssummer, der ydes som kompensation for tabt erhvervsevne, skulle medtages i skyldnerens budget. Den hidtidige retspraksis på dette område er nærmere beskrevet i Konkursrådets betænkning side 141 f.

 

Efter § 4, stk. 3, nr. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 894 af 22. september 2005 om gældssanering med senere ændringer er der nu taget stilling til, i hvilket omfang erhvervsevnetabserstatning medregnes i skyldnerens budget.  Det fremgår af denne bestemmelse, at der som indkomst hvert år skal medregnes ”en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.” Den omstændighed, at skyldneren har forbrugt en del af beløbet, før der indledes gældssaneringssag, ændrer ikke ved beregningen, jf. Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen, Gældssanering model 2005, Forlaget Thomson 2006, side 157.

 

Bestemmelsen er fastsat med hjemmel i konkurslovens § 216, stk. 6, som affattet ved ovennævnte ændringslov § 1, nr. 11, hvorefter justitsministeren kan ”fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde.” I de specielle bemærkninger til denne bestemmelse er der bl.a. anført følgende:

 

”…

Justitsministeriet agter efter en vedtagelse af lovforslaget at udstede en bekendtgørelse om gældssanering, der bl.a. vil indeholde nærmere bestemmelser om fastsættelsen af skyldnerens budget og afdragsperioden. …

Bekendtgørelsen forventes i den forbindelse også at indeholde regler om, i hvilket omfang erstatningssummer… skal inddrages i gældssaneringssagen som en indtægt i forbindelse med opgørelsen af skyldnerens budget. Ved vurderingen heraf vil der skulle lægges vægt på, hvad de forskellige summer skal kompensere. Må de pågældende beløb anses for kompensation for mistet fremtidig indtægt, skal de medtages som en indtægt for skyldneren. Må beløbene derimod anses for at være af personlig karakter og som kompensation for en ikke-økonomisk skade, skal de ikke medtages som en indtægt for skyldneren.

…Erstatninger for erhvervsevnetab mv., der skal kompensere for mistet fremtidig indtægt, skal derimod inddrages i gældssaneringen, i det omfang erstatningen udgør kompensation for indtægt, der ville være oppebåret i afdragsperioden….”

 

Konkursrådets overvejelser om opgørelsen af indtægter i form af erhvervsevnetabserstatning, der er anført i betænkningen side 158-160, er i øvrigt sammenfattet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.2, hvoraf bl.a. fremgår:

 

”Med hensyn til fastsættelsen af indtægterne på skyldnerens budget anfører Konkursrådet, at der navnlig som følge af den uklare retstilstand vedrørende behandlingen af indtægter, der stammer fra forsikrings- og erstatningssummer samt visse offentlige ydelser i sager om gældssanering, bør fastsættes nærmere regler om de indtægter, der kan medtages i budgettet.

Konkursrådet finder, at man ved vurderingen af, om visse offentlige ydelser, forsikringsydelser samt erstatninger, herunder renteindtægter fra udbetalte erstatninger, skal inddrages i gældssaneringssagen, bør lægge vægt på, hvad de forskellige summer skal kompensere. Må de pågældende beløb anses som kompensation for mistet (fremtidig) indtægt, skal de medtages som en indtægt for skyldneren. Må beløbene derimod anses for at være af personlig karakter og kompensation for en ikke-økonomisk skade, skal de ikke medtages som en indtægt for skyldneren.

…

Erstatning for erhvervsevnetab, der skal kompensere for mistet fremtidig indtægt, der i givet fald ville være indgået i gældssaneringen, bør derimod inddrages i gældssaneringssagen. Inddragelsen bør efter Konkursrådets opfattelse alene ske forholdsmæssigt, således at kun den del af erstatningssummen, der vedrører afdragsperioden, inddrages.

Har en 45-Ã¥rig skyldner eksempelvis modtaget en kapitalerstatning for erhvervsevnetab pÃ¥ 400.000 kr., vil alene de 100.000 kr. skulle inddrages i gældssaneringssagen til fordeling til kreditorerne, hvis betalingsperioden fastsættes til 5 Ã¥r, og folkepensionsalderen er 65 Ã¥r. De resterende 300.000 kr. mÃ¥ antages at vedrøre kompensation for perioden fra det tidspunkt, hvor skyldneren fylder 50 Ã¥r, og ligger sÃ¥ledes uden for afdragsperioden. I overensstemmelse med det, der er anført ovenfor, bør endvidere alene de 100.000 kr. herefter indgÃ¥ i vurderingen af den økonomiske betingelse efter forslaget til konkurslovens § 197, stk. 1…”

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1135.