Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 113 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. december 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Cristina A. Gulisano

 


Spørgsmål nr. 113 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14/10-07 fra Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, jf. alm. del – bilag 46, 2007-08 (1. samling).”

 

Svar:

 

Ved brev af 14. oktober 2007 til Folketingets Retsudvalg har Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn henledt opmærksomheden på, at Justitsministeriet endnu ikke har gennemført det reviderede bilag A til Den Europæiske Konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål i dansk ret.

 

Landsforeningen har i den forbindelse henvist til, at Justitsministeriet i et brev af 20. august 2003 til Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 1305), oplyste, at efterhånden som Europarådet færdiggjorde reviderede retningslinjer om dyrearter, der anvendes til forsøg, ville disse retningslinjer danne grundlag for udarbejdelsen af yderligere bilag til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 687 af 13. juli 2003 om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om anvendelse af udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg mv.

 

Landsforeningen har endvidere henvist til Justitsministeriets svar af 21. august 2006 på spørgsmål nr. S 6401, hvoraf det fremgik, at ministeriet forventede at kunne gennemføre det reviderede bilag A i dansk ret inden udgangen af 2006, samt til Justitsministeriets svar af 23. januar 2007 på spørgsmål nr. S 2000, hvoraf det fremgik, at ministeriet på daværende tidspunkt forventede, at arbejdet med at ændre bekendtgørelsen ville kunne afsluttes i løbet af første halvdel af 2007.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet igennem længere tid har arbejdet med at foretage de nødvendige ændringer i dansk ret som følge af vedtagelsen af det reviderede bilag A til Den Europæiske Konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. Der er imidlertid tale om en ganske omfattende opgave, hvori bl.a. indgår en meget grundig gennemgang af de retningslinjer, der fremgår af det reviderede bilag A, med henblik på at sikre at disse er tilstrækkeligt præcise til at indgå som bilag til den ovennævnte bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning mv.  

 

Arbejdet med at ændre bekendtgørelsen pÃ¥gÃ¥r derfor fortsat, men Justitsministeriet forventer at kunne sende et udkast til ændring af bekendtgørelsen i høring inden udgangen af marts 2008.        Â