Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1111 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

 


Spørgsmål nr. 1111 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministeren bedes oplyse, om der findes opgørelser i forhold til de tal, politidirektøren i København har været fremme med i den senere tid om stigningen i antal sigtelser mod unge med anden etnisk baggrund end dansk, herunder hvor mange af de unge der har indvandrerbaggrund og hvor mange flygtningebaggrund.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Københavns Politi har oplyst, at de tal, som har været omtalt i pressen, vedrører antallet af personer under 18 Ã¥r med dansk eller udenlandsk baggrund, der er blevet fremstillet i Københavns Dommervagt i 1. halvÃ¥r af 2008. Der er ingen opgørelse over, om der er tale om personer med indvandrer- eller flygtningebaggrund.”

 

Der kan supplerende henvises til besvarelsen af 25. august 2008 af spørgsmål nr. 904 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf bl.a. fremgår, at Danmarks Statistik udarbejder en årlig statistik, der kortlægger sammenhænge mellem kriminalitet og national oprindelse.