Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2008.

 

 

 

Lene Espersen

fg. justitsminister

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 1100 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren lave en opregning af, hvad der skal indgå i den børnesagkyndige udtalelse, herunder konkret opregning af de organisationer, personer og papirer, der skal inddrages?”

 

Svar:

 

1. Justitsministeriet kan oplyse, at en børnesagkyndig undersøgelse ifølge afsnit 4.2. i Familiestyrelsens vejledning af 25. januar 2008 om børnesagkyndige undersøgelser skal have følgende omfang og indhold:

 

”En børnesagkyndig undersøgelse skal – udover at indeholde en redegørelse for familiesituationen som helhed – også fungere som en slags »budbringer« for barnet og videregive barnets synspunkter. Samtidig skal den børnesagkyndige undersøgelse danne grundlag for afgørelser, der træffes med et fremtidsorienteret perspektiv. I den forbindelse bemærkes, at forældrenes evne til at samarbejde og sikre barnets kontakt til begge forældre kan få stor betydning for afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.

 

En børnesagkyndig undersøgelse skal således belyse barnets perspektiv, forældrenes samarbejdsevne og samarbejdsmuligheder samt indeholde et fremtidsorienteret perspektiv.

 

Det er vigtigt, at en børnesagkyndig undersøgelse har en kvalitet, der som hovedregel gør videre undersøgelser unødvendige, og at barnets perspektiv og synspunkter videregives på en sådan måde, at barnet ikke skal inddrages flere gange. Den børnesagkyndige skal være opmærksom på dette under arbejdet med undersøgelsen.

 

En børnesagkyndig undersøgelse bør ifølge de vejledende retningslinjer fra Dansk Psykolog Forening fra 2007 indeholde følgende elementer:

 

1) Mindst 2 kliniske (afdækkende) samtaler med hver af forældrene – eventuelt også samtaler med forældrene sammen.

 

2) Mindst 2 observationer af samspillet mellem hver af forældrene og barnet, gerne ved observation i de rammer, hvor forældremyndigheden i givet fald skal udøves, eller hvor barnet i givet fald skal bo, og gerne under tilstedeværelse af halvsøskende og/eller samlever eller andre personer, som i givet fald vil skulle være sammen med barnet.

 

3) Mindst 2 samtaler med barnet alene, gerne hos hver af forældrene i forlængelse af et hjemmebesøg. Hvis der er flere børn, kan det udover de individuelle samtaler være hensigtsmæssigt at tale med børnene sammen. Samtalernes formål er at få indtryk af barnets egen oplevelse af sin situation, af barnets trivsel og udvikling, af barnets forhold til forældre og eventuelle andre og om muligt af barnets forestillinger om fremtiden.

 

4) Med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren/erne indhentes evt. yderligere information om barnet og/eller forældrene fra offentlige myndigheder eller andre i det offentliges tjeneste, som kan bidrage med relevante oplysninger, f.eks. daginstitution, skole eller sociale myndigheder. Hvis forældre eller barn har været eller er i lægelig/psykiatrisk behandling for forhold, der har betydning for undersøgelsen, er det hensigtsmæssigt at indhente oplysninger herom. Akter og/eller udtalelser indhentes enten ved den børnesagkyndiges skriftlige henvendelse til den aktuelle instans, eller ved at den børnesagkyndige udarbejder referat af personligt indhentede oplysninger og derefter får dette godkendt af den udtalende instans. Således indhentede oplysninger bør enten vedlægges erklæringen eller være udførligt omtalt i erklæringen.

 

5) Gennemgang af erklæringen med forældrene.

 

Den børnesagkyndige vælger selv, hvilke metoder der skal benyttes under arbejdet med den børnesagkyndige undersøgelse. Der vil dog være en række temaer, som skal inddrages i en børnesagkyndig undersøgelse, så statsforvaltningen kan forholde sig til disse og foretage en vurdering på baggrund heraf i forbindelse med afgørelsen af sagen. Dette er med til at sikre kvaliteten af den børnesagkyndige undersøgelse. Disse temaer er beskrevet nedenfor.

 

Det er vigtigt, at den børnesagkyndige holder sig for øje, at den børnesagkyndige undersøgelse beskrivelser de relevante forhold, og at disse forhold indgår i statsforvaltningens bedømmelse af sagen. Det er således ikke den børnesagkyndiges opgave at bedømme, f.eks. hvilket omfang samværet skal have. Dette er statsforvaltningens afgørelse. Der henvises til afsnit 4.2.2., som beskriver indholdet af erklæringens sammenfatning.”

 

2. En børnesagkyndig undersøgelse skal ifølge vejledningen udarbejdes af autoriserede psykologer, gerne med speciale i børnepsykologi eller af børnepsykiatere.

 

Hvis det af tidsmæssige eller andre årsager ikke er muligt at gennemføre undersøgelsen inden for en acceptabel eller hensigtsmæssig tidsramme af hensyn til barnets bedste, kan andre end autoriserede psykologer, men med tilsvarende kvalifikationer, få overdraget opgaven. Det er dog et krav, at den børnesagkyndige har gennemført en familieterapeutisk overbygning, som omfatter udviklingspsykologisk indsigt.

 

3. I øvrigt giver det ovenfor anførte anledning til at tilføje, at Justitsministeriet i en tidligere besvarelse af 18. august 2008 af spørgsmål nr. 960 (Alm. del) bl.a. anførte, at der som udgangspunkt altid indgår en børnesagkyndig undersøgelse i sagsbehandlingen. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det følger således af forældreansvarslovens § 33, stk. 1, at statsforvaltningen kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

 

Udgangspunktet efter loven er derfor ikke, at der altid skal udarbejdes en børnesagkyndig undersøgelse, men i de sager, hvor der er udarbejdet en børnesagkyndig undersøgelse, vil undersøgelsen som udgangspunkt altid indgå i statsforvaltningens sagsbehandling.