Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1093 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. september 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 1093 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvad gøres i kriminalforsorgen for at diagnosticere og behandle diagnoserne DAMP, ADHD, Asberger eller lignende diagnoser, og følger kriminalforsorgen op vedrørende diagnoserne, eller anvendes der udelukkende konkret foreliggende materiale?”

 

Svar:

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at reglerne om sundhedsmæssig bistand til indsatte bygger på det hovedsynspunkt, at Kriminalforsorgens klientel i sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal sidestilles med befolkningen i almindelighed. Behandlingen af syge indsatte varetages som udgangspunkt af det almindelige behandlingssystem, der råder over et differentieret behandlingstilbud, der muliggør, at man kan imødekomme den enkeltes individuelle behandlingsbehov.

 

Såvel økonomiske som sikkerhedsmæssige hensyn har dog medført, at der er etableret en sundhedsordning i fængsler og arresthuse.

 

Til alle fængsler og arresthuse er der knyttet en fængselslæge/arresthuslæge, typisk en praktiserende læge fra lokalområdet, der er til stede i institutionen 1-2 gange om ugen. Alle fængsler og de største arresthuse har tilknyttet sygeplejerske, enten på fuld tid eller på deltid. Alle fængsler har tillige tilknyttet en psykiater, typisk på konsulentbasis, hvilket betyder, at speciallægen er til stede i institutionen et bestemt antal timer om ugen. De fleste fængsler har tillige tilknyttet en psykolog, også typisk på konsulentbasis.

 

Der er således ansat sundhedsfagligt personale, som skal betjene indsatte i forhold til såvel somatiske som psykiske lidelser, herunder indsatte, der måtte lide af DAMP, ADHD, Asperger eller lignende.

 

Det sundhedsfaglige personale i fængsler og arresthuse skal for så vidt angår deres sundhedsfaglige virke følge regler og retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. Hvis institutionernes sundhedspersonale skønner, at der er behov for yderligere sundhedsfaglig vurdering af den indsatte, kan der ske henvisning til privat praktiserende speciallæger eller lokale sygehuse, som så må viderehenvise indsatte, såfremt de ikke lokalt har ekspertisen til at diagnosticere og behandle en given lidelse.  

 

Der er til Direktoratet for Kriminalforsorgen knyttet sundhedskonsulenter, som direktoratet rådfører sig med i sundhedsrelaterede spørgsmål af betydning for de indsatte. Dette gælder også psykiske lidelser som DAMP, ADHD, Asperger eller lignende.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har videre bemærket, at Kriminalforsorgen i forbindelse med satspuljeaftalen 2008-2011 har fået bevilget midler til et 4-årigt geografisk afgrænset pilotprojekt vedrørende screening af varetægtsfængslede for psykisk sygdom. Projektets formål er, at personer med psykiske lidelser på et tidligere tidspunkt end hidtil identificeres og hurtigere får tilbud om behandling eller eventuelt bliver overført til andet regi, f.eks. en psykiatrisk afdeling. Det forventes, at der tillige i projektet vil ske en afdækning af omfanget af ADHD i de tre institutioner, som omfattes af projektet.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har endelig oplyst, at man holder sig orienteret om udviklingen på området i den norske og svenske kriminalforsorg.