Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1075 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Nina Holst-Christensen

 

Spørgsmål nr. 1075 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren kommentere sagen om Stevns Kommunes krænkelse af menneskerettighederne, jf. REU, alm. del – bilag 572, og hvilke initiativer vil ministeren tage i den forbindelse?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har fra Velfærdsministeriet modtaget den i bilaget omtalte dom afsagt af Retten i Roskilde i anonymiseret form.

 

Af dommen fremgår, at der er tale om en sag anlagt af to forældre mod Ankestyrelsen, idet Ankestyrelsen havde tiltrådt en afgørelse fra Børne- og Ungeudvalget i Stevns Kommune om anbringelse af deres barn uden for hjemmet.

 

Det fremgår endvidere, at retten fandt, at sagsøgernes processuelle ret i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 til at blive inddraget i beslutningsprocessen i forbindelse med en beslutning om tvangsfjernelse af deres barn var krænket, men at dette ikke kunne føre til hjemvisning af sagen.

 

I dommens begrundelse udtaler retten i Roskilde følgende:

 

”Indkaldelse til mødet i Børne- og Ungeudvalget skete med et urealistisk kort varsel for sagsøgerens advokat, ligesom denne først dagen før mødet modtog fuld aktindsigt.

 

Uanset retten finder, at dette er uacceptabelt og i strid med EMRK artikel 8, finder retten ikke, at sagen af denne grund bør hjemvises.

 

Retten finder, at der på nuværende tidspunkt fortsat er åbenbar risiko for, at [X]s udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg, jf. servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, såfremt hun hjemgives.

 

Retten lægger herved vægt på, at sagsøgerne netop er flyttet fra hinanden, og at de ikke er afklaret om, hvorledes [X]s bopælsforhold skal være i en hjemgivelsessituation, ligesom samværsaftale ikke er drøftet.

 

Retten finder imidlertid, at der ved rapport af […] om støttende samvær, bilag 38, er skabt en forventning om, at forældrenes kompetence til at være forældre for [X] vil øges og stabiliseres. På den baggrund finder retten, at genbehandlingsfristen bør nedsættes til 1 år, jf. servicelovens § 62, stk. 3.”

 

Velfærdsministeriet har oplyst, at man går ud fra, at kommunen vil tage dommen til efterretning, og at ministeriet ikke forventer at tage særlige initiativer i den forbindelse.

 

Justitsministeriet kan henholde sig hertil.