Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1067 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. august 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

 

Spørgsmål nr. 1067 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren redegøre for SSP-samarbejdet i de andre politikredse, jf. at man fik klarhed over SØ-jyllands Politi og Københavns Politi på evalueringsmødet, og er de andre kredse lige så langt?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Rigspolitiet har for nylig indhentet udtalelser fra samtlige politikredse om status for politiets indsats på SSP-området.

 

Det fremgår af disse udtalelser, at SSP-samarbejdet efter politireformen er forankret i de nye kreds- og lokalråd – for politiets vedkommende normalt med de nye kriminalpræventive sekretariater/enheder som omdrejningspunkt i samarbejde med forebyggelsessektioner på de lokale politistationer.

 

Det fremgår videre, at kredsrådene er det centrale ledelsesforum for det forebyggende arbejde og udgør det strategiske niveau for arbejdet. Lokalrådene operationaliserer strategien, og rådene fungerer således som det operative niveau, mens de kriminalpræventive sekretariater/enheder og forebyggelsessektionerne på de lokale politistationer bl.a. er med til at udmønte strategien og således er en del af det taktiske niveau.  

 

Politikredsene har overordnet set givet udtryk for, at der efter politireformen er kommet en god struktur på det kriminalpræventive arbejde. Idet politiets kriminalpræventive arbejde sker i tæt tilknytning til kommunernes arbejde på området, vil den praktiske udførelse ske på en lidt forskellig måde, som afspejler den lokale forankring.

 

En politikreds har oplyst, at man ser det som en fremtidig opgave at skabe en ensartet struktur for det forebyggende arbejde, så der ikke fremover er forskel på betjeningen og servicen i forhold til, hvor man bor i politikredsen. Dette mål skal nås gennem en fælles strategi og en fælles plan for udførelsen af det kriminalpræventive arbejde.

 

En anden politikreds har beskrevet, hvordan de enkelte kommuners lokalråd iværksætter og koordinerer den lokale udmøntning af de overordnede strategier, der fastlægges af kredsrådet. Lokalrådene har i den forbindelse til opgave at drøfte bl.a. den kriminalpræventive indsats, herunder SSP-samarbejdet og samarbejdet i øvrigt mellem politiet og lokalsamfundet. Med henblik på bl.a. udvikling og koordinering af kredsens kriminalpræventive arbejde er der etableret et kriminalpræventivt sekretariat, der efter en fleksibel model i perioder vil få tilknyttet relevante medarbejdere fra kommunerne.

 

En tredje politikreds har om den centrale kriminalpræventive enhed oplyst, at enheden har til formål at styrke det kriminalpræventive arbejde bl.a. ved at sparre med de lokale SSP-enheder og ved at yde rådgivning til kommunale indsatser på det forebyggende område. Endvidere udarbejder sekretariatet forslag til mål og handleplaner for det kriminalpræventive arbejde med baggrund i aktuelle analyser, ligesom sekretariatet udvikler strategier og metoder på området og i den forbindelse udarbejder de overordnede retningslinier for kredsens kriminalitetsforbyggende indsats. For at give sekretariatet et fagligt kvalitetsløft har kommunerne bevilget midler til ansættelse af en akademisk medarbejder med en relevant baggrund, der vil blive tilknyttet sekretariatet. Endelig udpeger hver kommune mindst én medarbejder med særlige kompetencer inden for SSP-arbejdet eller det præventive arbejde i øvrigt til at indgå i et netværk med den centrale kriminalpræventive enhed.

 

En politikreds har oplyst, at der i forbindelse med politireformen er foretaget en tilretning af kredsens SSP-samråd. I samrådet sidder SSP-konsulenter eller kontaktpersoner fra kredsens 11 kommuner samt repræsentanter fra kredsens kriminalpræventive sekretariat. Parterne – dvs. kommuner og politiet – har indgået en samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, hvordan fælles kriminalpræventive projekter udvælges og præsenteres for kredsrådet med henblik på implementering hos kommunerne og politiet gennem de 11 lokalråd. Den fremtidige SSP-indsats vil herefter være todelt. Den ene del af indsatsen sker ud fra en lokal prioritering i lokalrådsregi, mens den anden del består af de nævnte fælles projekter, som kredsrådet får præsenteret af det kriminalpræventive sekretariat efter forudgående drøftelse, prioritering, analyse og godkendelse i SSP-samrådet. Til brug for finansieringen af disse projekter er det hensigten at oprette en fond, hvor bestyrelsen udgøres af kredsrådet. Politikredsens kriminalpræventive sekretariat kan søge om midler fra fonden til realisering af projekterne.

 

En anden politikreds har oplyst, at flere kommuner udtrykte bekymring for, at etableringen af kreds- og lokalråd ville medføre, at disse ville overtage funktioner og arbejdsområder, som allerede var forankret i en SSP-struktur. Samarbejdet er derfor etableret med respekt for allerede etablerede og velfungerende SSP-strukturer. Således har mindre kommuner fundet det hensigtsmæssigt at forankre SSP-samarbejdet i lokalrådene, mens mellemstore og store kommuner har valgt at beholde deres oprindelige SSP-organisation. I sidstnævnte tilfælde har lokalrådene fået en central rolle i samspillet mellem kredsrådet og SSP-organisationerne.     

 

Politikredsene har generelt en forventning om, at den nye organisation, der er en følge af politireformen, vil have en positiv effekt på samarbejdet i SSP-regi. Samarbejdet forventes at blive mere struktureret, mere effektivt og mere målrettet.”