Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 106 (Alm. del – bilag 129) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 15. april 2008.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 106 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 15. april 2008 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del - bilag 129).
Spørgsmål 106
Ministeren bedes kommentere henvendelse fra OpenOffice.org vedrørende standarder og fri konkurrence, jf. alm. del - bilag 129.
Svar
Det fremgår af henvendelsen fra OpenOffice.org, at foreningen lægger vægt på, at Konkurrencestyrelsen indgår i arbejdet med implementeringen af åbne standarder for software i det offentlige (folketingsbeslutning B 103, folketingsåret 2005/06).
Implementeringen af åbne standarder for software i det offentlige er tilrettelagt med udgangspunkt i den køreplan for implementeringen, som blev fastlagt med Folketingets it-ordførere i juni 2007, og som i oktober 2007 blev udmøntet i aftale med KL og Danske Regioner.
Det fremgår af køreplanen, at både OOXML og ODF er obligatoriske, åbne dokumentformater fra 1. januar 2008, og at beslutningen om, hvorvidt ODF og/eller OOXML skal være obligatoriske efter 1. juli 2009, afgøres efter en vurdering fra en uafhængig tredjepart.
Det fremgÃ¥r endvidere, at der som led i vurderingen blandt andet indgÃ¥r: â€En konkret vurdering fra Konkurrencestyrelsen om effekten af anvendelse af obligatoriske Ã¥bne standarder for dokumentudveksling pÃ¥ konkurrencesituationen.â€
Således er en konkret vurdering fra Konkurrencestyrelsen om effekten på konkurrencesituationen allerede en del af den fastlagte køreplan for implementering af åbne standarder for software i det offentlige.
Endelig har der i forbindelse med debatten om dokumentformater været et bredt ønske om at få et bedre kendskab til konkurrencen mellem de kontorsoftwareprodukter, der konkret anvender de standarder, som vi har sat på prøve frem til 1. juli 2009. Det kigger vi nu nærmere på med inddragelse af konkurrencemyndighederne.