Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. <DOCUMENT_START>1059 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. august 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Anette Arnsted

 

Spørgsmål nr. 1059 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere ”Kommentaren” i Berlingske Tidende den 15/8-08 ”Sådan bliver vi sikre”. I den fælles kommentar opfordrer adm. direktør i G4S, Kristian Durhuus, og formanden for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, John Dybart, lovgiverne til at højne kvaliteten inden for sikkerhedsbranchen i Danmark og anfører bl.a., at det er for let at starte et sikkerhedsfirma i Danmark, at uddannelseskravet for at erhverve et vagtkort er utilstrækkeligt, og at kontrollen med virksomhederne er tilsvarende utilstrækkelig.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

 

”Lov om vagtvirksomhed regulerer den virksomhed, der udføres af private vagtvirksomheder. Efter loven stilles således krav om, at personer eller selskaber, som udøver selvstændig vagtvirksomhed, skal have autorisation fra Rigspolitiet. Personalet i en vagtvirksomhed skal godkendes af den stedlige politikreds, hvor vagtvirksomheden har hovedkontor.

 

Loven angiver en række betingelser, der skal være opfyldt, for at autorisation eller godkendelse kan gives. Endvidere er der for så vidt angår autorisationer mulighed for at knytte vilkår til disse.

 

Der er tale om minimumskrav, der skal opfyldes som betingelse for autorisation eller godkendelse. Herudover kan den enkelte virksomhed opstille yderligere krav, f.eks. vedrørende personalets uddannelse og øvrige kvalifikationer. Rigspolitiet er således bekendt med, at SikkerhedsBranchen og Dansk Standard har udviklet en model, hvorefter vagtvirksomheder, der opfylder visse kvalitetsmål, kan opnå en særlig certificering.

 

I forbindelse med autorisation til vagtvirksomhed stilles efter loven en række krav til ansøgerens personlige forhold (vandel, økonomi mv.), ligesom ansøgeren i øvrigt skal gøre det antageligt, at den pågældende vil kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. lovens § 3. Der indhentes i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om autorisation oplysninger fra bl.a. Kriminalregisteret og SKAT, ligesom ansøgeren indkaldes til samtale hos den stedlige politikreds. Samtalen danner bl.a. grundlag for en vurdering af, hvorvidt ansøgeren må antages at ville kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde.

 

På baggrund af de indhentede oplysninger tager Rigspolitiet stilling til, om ansøgeren opfylder betingelserne for meddelelse af autorisation til vagtvirksomhed.

 

Autorisationer meddeles i praksis for et tidsrum af indtil 5 år. I forbindelse med ansøgning om fornyelse af autorisation foretages en fornyet prøvelse af, om det fortsat må antages, at den pågældende vil kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Der indhentes i den forbindelse aktuelle oplysninger om ansøgerens økonomiske forhold mv., ligesom der kan ske indkaldelse til en samtale hos det stedlige politi.

 

En autoriseret vagtvirksomheds indehaver eller ledelse registreres i politiets registre, og Rigspolitiet underrettes automatisk, såfremt disse personer sigtes eller domfældes for strafbart forhold. Rigspolitiet modtager endvidere i et vist omfang oplysninger fra SKAT, f.eks. i tilfælde, hvor en vagtvirksomhed er i restance til det offentlige.

 

I forbindelse med godkendelse af personale stilles krav til ansøgerens vandelsforhold, jf. lov om vagtvirksomhed § 7. I en bekendtgørelse fra 2007 er der endvidere fastsat bestemmelser vedrørende personalets uddannelse.

 

Politikredsenes afgørelser vedrørende godkendelse af personale kan indbringes for Rigspolitiet. Klageordningen har bl.a. til formål at sikre en ensartet landsdækkende praksis.

 

Der gælder ikke efter lovgivningen nogen frist for behandling af ansøgninger om godkendelse af personale til ansættelse i vagtvirksomheder, men det er politiets servicemål, at personlegitimationskort udstedes senest 7 arbejdsdage fra den dag, hvor politiet har modtaget betaling for kortet (300 kr., jf. vagtvirksomhedslovens § 12, stk. 2).

 

Når den ansatte fratræder sin stilling i vagtvirksomheden, har den pågældende virksomhed pligt til at sende legitimationskortet til den politikreds, der har godkendt den ansatte, senest 8 dage efter ansættelsesforholdets ophør. Undladelse heraf straffes med bøde, jf. § 28, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen.

 

Det kan supplerende oplyses, at Rigspolitiet har løbende kontakt med vagtbranchen i form af jævnlige møder med de relevante organisationer. I den forbindelse drøfter Rigspolitiet for tiden med bl.a. Sikkerhedsbranchen spørgsmål om ændring af reglerne om uddannelse og godkendelse af personalet i vagtvirksomheder.”

 

 

 

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse og supplerende oplyse, at der er aftalt et møde den 30. september 2008 mellem ministeriet, Rigspolitiet og repræsentanter for sikkerhedsbranchen med henblik på at drøfte spørgsmålet om eventuelle regelændringer på området.