Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1058 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

 

Spørgsmål nr. 1058 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Ministeren bedes redegøre for omfanget af svindel med de såkaldte "Nigeria-breve", både via e-mail og via brevpost, herunder hvor mange henvendelser politiet modtager.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet, hvortil der henvises.

 

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

 

”Statsadvoka­ten for Særlig Økonomisk Kriminalitet modtager løbende henvendelser fra både pressen og borgere, som ønsker orientering om fænomenet ”Nigeria-breve”, eller som anmelder et strafbart forhold i forbindelse med et sådant brev.

 

Statsadvoka­ten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har oplyst, at der er flere former for henvendelser, som går under betegnelsen ”Nigeria-breve”. Betegnelsen har sit navn fra oprindelseslandet Nigeria. Den internationale betegnelse er ”419-fraud” efter den aktuelle bestemmelse i den nigerianske straffelov.

 

Metoden blev kendt i Europa i 1980’erne, hvor virksomheder uopfordret modtog breve fra Nigeria med tilbud om betydeligt kontant udbytte ved deltagelse i forskellige økonomiske sammenhænge, der dog krævede forudbetaling af skat, afgifter, salær og depotomkostninger mv. Der var imidlertid ingen realiteter bag henvendelserne, og virksomhederne mistede således forudbetalingen, hvis de reagerede herpå.

 

”Nigeria-breve” distribueres i dag typisk via e-mail, men også via SMS. Henvendelserne kan f.eks. bestå i falske gevinstmeddelelser i lotteri med krav om forudbetaling af gevinstafgift eller falske ar­vemeddelelser med krav om betaling af arveafgift. Der kan også være tale om ordrer til danske firmaer om vareleverancer til Vestafrika ledsaget af betaling ved falske checks eller salg af sortfarvede pengesedler, der kan ”rengøres” med speciel rense­væske. Endelig kan der være tale om tilbud om honorar ved hjælp til overførsel af krigsbytte og penge på konti i krigsramte lande eller breve fra afrikanske børn, der anmoder om stipendiater og skolepenge.

 

”Nigeria-breve” vil typisk være omfattet af straffelovens § 279 om bedra­geri, idet der med henblik på et økonomisk udbytte fremkaldes, bestyrkes eller udnyt­tes en vildfarelse.

Ved henvendelser fra borgere om ”Nigeria-breve” vejleder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet de pågældende om at ignorere henvendelsen og slette den fra computeren eller mobiltelefonen. Statsadvokaten op­fordrer endvidere borgerne til ikke at besvare henvendelsen - heller ikke med en ven­lig afvisning - idet en sådan besvarelse vil kunne blive misbrugt efterfølgende. Bor­gere og pressen bliver endvidere henvist til flere internationale internetsider, der indeholder yderligere information bl.a. om forholdsreglerne mod disse breve.

 

Hvis en borger har betalt penge i henhold til et ”Nigeria-brev”, vejledes denne om straks at rette henvendelse til det lokale politi.

 

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet modtager dagligt et stort antal henvendelser vedrørende ”Nigeria-breve”, men fører ikke statistik over disse henvendelser.

 

Rigsadvokaturen er heller ikke i besiddelse af oplysninger om omfanget af sådanne breve mv.”

 

Rigspolitiet har oplyst følgende:

 

”Københavns Politi har oplyst, at man både modtager henvendelser til orientering og egentlige anmeldelser fra personer, der fra udlandet har modtaget såkaldte ”Nigeria-breve”.

 

Københavns Politi foretager ikke en egentlig og systematisk registrering af de henvendelser, der alene sendes til orientering, men i perioden fra den 1. juli til den 1. september 2008 har Københavns Politi modtaget 7 henvendelser af den omhandlede karakter. Ingen af modtagerne har reageret over for afsenderen, og de har derfor heller ikke lidt noget økonomisk tab.

 

Københavns Politi har videre oplyst, at hvis man modtager en egentlig anmeldelse, behandles denne som en anmeldelse om bedrageri (straffeloven § 279). Det er ikke i politiets journalsystem umiddelbart muligt at fastslå, hvor mange af disse sager der vedrører ”Nigeria-breve”, idet alle sager bliver journaliseret under gerningskoden for bedrageri.

 

Københavns Politi har endelig oplyst, at der i de seneste år alene er gennemført 1 straffesag vedrørende ”Nigeria-breve”. Det skyldes bl.a., at efterforskningen af disse sager er meget vanskelig, da gerningsmændene befinder sig i udlandet, og at gerningsmændene ved modtagelse af tilsendte beløb benytter sig af falske eller forfalskede legitimationspapirer.

 

Det er Rigspolitiets vurdering, at antallet af ”Nigeria-breve” er større end det antal sager, politiet har kendskab til. Det er Rigspolitiets opfattelse, at modtagerne generelt er godt bekendt med formålet med disse breve, og at kun få personer reagerer på brevene.

 

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har over for Rigspolitiet oplyst, at statsadvokaturen deltager i en projektgruppe under Interpol bl.a. vedrørende ”Nigeria-breve”, og at der løbende sker operationelle tiltag i forskellige lande med henblik på at bremse denne type kriminalitet.”