Spørgsmål nr. 1056 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til ministerens besvarelse af L 217, 2005-06, spørgsmål 18, bedes ministeren udarbejde en supplerenderedegørelse med særlig henblik på en uddybning af de parla-mentariske udvalgs kontrolbeføjelse samt en redegørelse forsystemet i USA.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodetUdenrigsministeriet om at indhente oplysninger om de parlamentariskeudvalgs kontrolbeføjelser med efterretningstjenesterne i Holland, Storbri-tannien, Frankrig og USA. Udenrigsministeriet har oplyst følgende:”Til besvarelse af spørgsmål nr. 1056 fra Folketingets Rets-udvalg har ambassaderne i Haag, London, Paris og Washing-ton oplyst følgende:

Ambassaden i Haag har oplyst følgende vedrørende for-

holdene i Nederlandene:

Sammenfatning

De to nederlandske efterretningstjenester AIVD (almen tjene-ste) og MIVD (militær tjeneste) er for så vidt angår lovmæs-sigheden af deres virke underlagt løbende kontrol af en uaf-hængig kontrolkomité (med selvstændigt sekretariat). For såvidt angår parlamentarisk kontrol er den afgørende instansKomiteen for Efterretnings- og Sikkerhedstjenesterne i detnederlandske parlament (Andetkammer), hvor tjenesternesklassificerede årsrapporter, aktuelle sager inden for deres vir-kefelt samt kontrolkomiteens tilsynsrapporter kan drøftes baglukkede døre. Komiteen består af partilederne fra samtligeparlamentets partier med undtagelse af socialistpartiet (SP),der af ideologiske årsager har afvist at deltage. Offentligeaspekter af tjenesternes virke kan drøftes i komiteen for in-denrigsanliggender (BZK) for så vidt angår AIVD eller i regiaf forsvarsudvalget for så vidt angår MIVD. Begge tjenesterudgiver i tillæg til den årlige klassificerede rapport en offent-lig rapport, der oversendes til begge kamre af det nederland-ske parlament.

Nederlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester

Nederlandene har to efterretnings- og sikkerhedstjenester:Den almene efterretnings- og sikkerhedstjeneste (AIVD) un-der Indenrigsministeriets (BZK) ressort og den militære efter-retnings- og sikkerhedstjeneste (MIVD) under Forsvarsmini-steriets ressort. Lovgrundlaget for begge organisationer er lov2

om efterretnings- og sikkerhedstjenester (WIV) fra 2002 samtlov om sikkerhedsundersøgelser (WVO) fra 1996.Begge efterretningstjenester udgiver hvert år (den 1. maj) enårlig rapport om ikke-klassificerede aspekter af tjenesternesvirke i det forgangne år, der oversendes af den ansvarlige mi-nister til begge kamre i det nederlandske parlament. Klassifi-cerede årsrapporter afgives i forbindelse hermed direkte tildet nederlandske parlaments (Andetkammer) stående udvalgfor efterretnings- og sikkerhedstjenesterne. Det overordnedeansvar for AIVDs virke påhviler indenrigsministeren, mensansvar for MIVDs virke påhviler forsvarsministeren.MIVD seneste årsrapport (engelsk) fra 2007 kan ses på føl-gende link:http://www.defensie.nl/mivd/publicaties_en_formulieren/publicaties/.AIVD seneste årsrapport (engelsk) fra 2007 kan ses her:https://www.aivd.nl/contents/pages/88402/20070872jv2006_en.pdf.

Tilsyn og parlamentarisk kontrol med tjenesternes virke

CTIVD - Kontrolkomiteen, uafhængig institutionKontrolkomiteen for efterretnings- og sikkerhedstjenesterne(CTIVD, på engelsk ”Review Committee on the Intelligenceand Security Services”) blev oprettet med WIV-loven af 2002og har ansvaret for løbende tilsyn med de nederlandske efter-retningstjenester, herunder ligeledes personer fra politiet, mi-litærpolitiet samt told- og skattemyndighederne, i det om-fang, disse varetager undersøgelser på vegne af AIVD. Kon-trolkomiteen har endvidere tilsyn med koordinatoren for tje-nesterne, der falder under statsministeriets ressort. Komiteenbestår af tre faste (deltids)medlemmer, der understøttes af etpermanent sekretariat. Medlemmerne udnævnes ved kongeliganordning efter udpegning af regeringen og på baggrund afindstilling af kandidater af det nederlandske parlament (An-detkammer). Det nederlandske parlament indstiller tre kandi-dater pr. ledig stilling. Nuværende formand for CTIVD er I.P.Michiels van Kessenich-Hoogendam, tidligere senatsmedlemfor Kristendemokraterne/CDA (1987-1999).Komiteen er ansvarlig for at overvåge lovmæssigheden af ud-førelsen af tjenesternes opgaver i henhold til WIV- og WVO-lovgivningen, hvilket i praksis er langt den vigtigste opgave.Særlig bevågenhed gives til udøvelsen af tjenstlige opgaver,der kan have indvirkning på menneskerettighedsbeskyttelsen– her særligt hensynet til privatlivets ukrænkelighed. Endvi-dere er det pålagt komiteen at informere den relevante mini-ster om resultat af foretagne undersøgelser samt rådgive påbaggrund heraf. Dette sker bl.a. i situationer, hvor komiteenbliver opmærksom på muligheder/behov for effektivisering3

af tjenesterne på baggrund af en konkret undersøgelse. Yder-ligere har komiteen til opgave at rådgive den ansvarlige mini-ster i forbindelse med undersøgelse og vurdering af klagesa-ger i forbindelse med tjenesternes virke.Kontrolkomiteen konsulterer regelmæssigt såvel premiermi-nisteren, indenrigsministeren og forsvarsministeren såvelsom de tre udvalg i det nederlandske parlament (Andetkam-mer), der er særligt involveret i efterretningstjenesternes vir-ke (se nedenfor). Der er ligeledes løbende konsultationer medtilsvarende relevante udvalg i det nederlandske senat (Første-kammer).Kontrolkomiteen kan af egen kraft vælge emner for undersø-gelse og kan ligeledes inviteres af det nederlandske parlament(såvel Førstekammer som Andetkammer) til at foretage ensærskilt undersøgelse. I forbindelse med en undersøgelse harkomiteen fuld adgang til al information tilgængelig hos tjene-sterne. Ligeledes har enhver person inden for tjenesternesvirkeområde pligt til at samarbejde med komiteen og videre-give information nødvendig for komiteens virke. En be-grænsning i informationsadgangen er dog, at tjenesterne kantilkendegive, at visse efterretninger bør behandles fortroligtaf komiteen af hensyn til den nationale sikkerhed. Endelighar komiteen adgang til at afhøre relevante personer somvidner – i den forbindelse med mulighed for at udstede en ar-restordre for at frembringe vidner samt mulighed for at afhø-re personer under vidneansvar.Tilsynsrapporter på baggrund af undersøgelser sendes til denansvarlige minister til gennemsyn, hvorefter den – evt. modi-ficerede – rapport fremsendes for så vidt angår ikke-klassificeret indhold til begge kamre i det nederlandske par-lament af den ansvarlige minister sammen med dennes be-mærkninger inden for seks uger. Klassificeret indhold be-handles i det nederlandske parlaments (Andetkammer) ståen-de komité for efterretnings- og sikkerhedstjenesterne.Der udgives en årlig, offentlig rapport om komiteens aktivite-ter i det forgangne år fra perioden 1. april til 1. april. Rappor-ten skal foreligge inden 1. maj hvert år og indgives til såveldet nederlandske parlaments første og andet kammer, premi-erministeren (pt. ligeledes minister for generelle anliggen-der), indenrigsministeren og forsvarsministeren. Rapportenindeholder ikke information om tjenesternes arbejdsmetoderog -midler i konkrete sager og referer ej heller til hemmeligekilder eller det aktuelle vidensniveau internt i tjenesterne.Den seneste årlige rapport fra april 2008 er tilgængelig påkomiteens hjemmeside www.ctivd.nl (i engelsk version viafølgende link: http://www.ctivd.nl/?English).4

CIVD - Komiteen for efterretnings- og sikkerhedstjenester,det nederlandske parlament (Andetkammer)Det stående udvalg ”Komiteen for efterretnings- og sikker-hedstjenester” (Commisse voor de Inlichtingen- en Vei-ligheidsdiensten, CIVD) i det nederlandske parlament (An-detkammer) har til opgave at føre parlamentarisk kontrol medde hemmelige aspekter af AIVD og MIVDs virke. Udvalgetmødes regelmæssigt et par gange om året i fortrolighed baglukkede døre med de ansvarlige ministre samt cheferne forAIVD og MIVD, men kan også mødes ad hoc. Emner pådagsordenen er som regel de klassificerede årsrapporter fratjenesterne samt aktuelle sager inden for tjenesternes virke-område. Komiteen modtager ligeledes fortrolige tilsynsrap-porter fra den ovenfor berørte kontrolkomite CTIVD. Udval-get består af faktionslederne for de enkelte politiske partier.Socialistpartiet (SP) er p.t. eneste parti, der ikke er medlem afkomiteen af ideologiske årsager.Udvalget redegør årligt for sin generelle virksomhed over fordet nederlandske parlament (Andetkammer).BZK - Komiteen for indenrigsanliggender (Commissie voorBinnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties), det nederland-ske parlament (Andetkammer)Dette stående udvalg beskæftiger sig bl.a. med områdernekrisehåndtering og terrorbekæmpelse. Ikke-klassificeredeaspekter af sager inden for AIVDs virkefelt falder genereltinden for BZKs område. Redegørelse sker som udgangspunktved indenrigsministeren (evt. justitsministeren).Forsvarsudvalget (Commissie voor Defensie), det nederland-ske parlament (Andetkammer)Forsvarsministeren redegør efter behov over for udvalget omsikkerhedsrisici forbundet med deltagelse i krisestyringsope-rationer i fællesskab med forsvarschefen og lederen afMIVD. Alene ikke-klassificerede vurderinger er tilgængeligefor udvalget.

Ambassaden i London har oplyst følgende vedrørende

forholdene i Storbritannien:

I forhold til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 18fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslag L 217(Folketingsåret 2005-2006), punkt 3, der stadig er gyldig, kantilføjes, at parlamentets Intelligence and Security Committeehar en særstatus i forhold til øvrige komitéer, idet den er fy-sisk baseret i det britiske statsministerium (Cabinet Office)og rapporterer via premierministeren. Denne udnævner komi-téens medlemmer i samråd med lederne af de to oppositions-partier. I forhold til kontrolbeføjelserne i henhold til Intelli-gence Services Act af 1994 (over UKs tre civile tjenester) er5

komitéen blevet tildelt beføjelse til kontrol over de i CabinetOffice fungerende efterretningsinstanser (Joint Intel Comittee(JIC), hvori tjenesternes chefer samles, og IS Secretariat,herunder Assesment Staff). Komitéen assisteres af forsvars-ministeriets efterretningsstab (DIS). Den udarbejder en årligrapport og lejlighedsvis særlige rapporter.Der henvises i øvrigt til følgende:http://www.cabinetoffice.gov.uk/intelligence.aspx#reports.

Ambassaden i Paris har oplyst følgende vedrørende for-

holdene i Frankrig:

Indtil oktober 2007 var Frankrigs efterretningstjenester ikkeunderlagt parlamentarisk kontrol. Ved lov nr. 2007-1443nedsattes imidlertid et parlamentarisk udvalg vedrørende ef-terretningstjenesterne (Délégation parlementaire pour le ren-seignement).Nedsættelsen skete i sammenhæng med en større omorgani-sering af efterretningstjenesterne med henblik på at imødegåen opfattelse i befolkningen af tjenesterne som værende forlukkede. Således skulle oprettelsen af et parlamentarisk kon-troludvalg vise præsident Sarkozys og regeringens vilje til endemokratisering og et opbrud med tidligere lukkethed. Denneproces fortsætter, blandt andet i forbindelse med debat omindførelse af kontrol af registre. Regeringen er blevet udsatfor stærk kritik for risikoen for misbrug af de mange eksiste-rende registre og for et dekretudkast vedrørende et nyt over-vågningsregister (EDVIGE/EDVIRSP, endnu ikke vedtaget).

Sammensætning

Udvalget, som har været operationelt siden den 9. oktober2007, består af parlamentarikermedlemmer fra både Natio-nalforsamlingen og Senatet, p.t. fire medlemmer af National-forsamlingen og tre senatorer. Formændene for de to kamreslovudvalg og forsvarsudvalg er automatisk medlemmer. Her-til kommer medlemmer udpeget af kamrenes formænd. For-mandsposten går på skift mellem medlemmerne fra de tokamre. Både regeringspartiet (UMP) og oppositionen (PartiSocialiste) er repræsenteret. I øjeblikket er formanden senatorJean-Jacques Hyest (UMP).

Mission

Udvalgets mission er at føre tilsyn og kontrol med de franskeefterretningstjenester, herunder de primære efterretningstje-nester for henholdsvis interne anliggender DCRI (DirectionCentrale du Renseignement Intérieur) og eksterne anliggen-der DGSE (Direction Générale de la Sécurité Extérieur).

Arbejdet og dets begrænsninger

Udvalget har ret til at indhente udtalelser fra premierministe-ren og øvrige berørte ministre, forsvarets generalsekretærsamt cheferne for efterretningstjenesterne. Alt arbejde i ud-valget er grundet dets karakter underkastet særlige bestem-melser for hemmeligholdelse – den såkaldte ”secret de la dé-fense nationale”.Udvalget skal offentliggøre en årsrapport om alle relevanteaktiviteter og resultater. Der kan endvidere afgives anbefalin-ger og orienteringer til præsidenten og premierministeren.Udvalget modtager oplysninger om efterretningstjenesternesbudget, generelle aktivitet og organisering. Med henblik påat beskytte personers sikkerhed og operationernes gennemfø-relse er visse elementer undtaget fra den mængde viden, somudvalget modtager. Dette indebærer, at alle informationer,der kan bringe personers anonymitet, sikkerhed eller liv i fa-re, samt informationer om opnåelsesmetoden for så vidt an-går efterretninger og om igangværende eller tidligere operati-oner, kan tilbageholdes.Dette angives at være i overensstemmelse med en forfat-ningsrådsafgørelse fra 2001, hvoraf fremgår, at parlamentetikke skal intervenere i realiseringen af igangværende operati-oner.

Ambassaden i Washington har oplyst følgende vedrøren-

de forholdene i USA:

Sammenfatning:

Kongressens kontrol med USAs efterretningstjenester er ligeså fragmenteret som det amerikanske efterretningssamfund.Hovedansvaret henhører under henholdsvis Repræsentanter-nes Hus’ Permanent Select Committee on Intelligence og Se-natets Select Committee on Intelligence. Disse komiteer(udvalg) fører kontrol med henholdsvis Central IntelligenceAgency (CIA), Director of National Intelligence (DNI) ogNational Intelligence Program[1].De deler ansvar med de re-spektive Armed Services Committees for så vidt angår De-fense Intelligence Agency, National Geo-Spatial IntelligenceAgency, National Reconnaissance Office og National Securi-ty Agency, og de har koordinerende roller for så vidt angårefterretningstjenester, der hører under andre ministerier ogkontrolleres af disses respektive komiteer. Kontrollen gen-nemføres ved modtagelse af underretninger og rapporter, vedgodkendelse af besættelse af nøgleposter, ved indkaldelse afrepræsentanter for efterretningssamfundet til høringer og ved[1]

tildeling af bevillinger. Flere forslag til en mere koordinerettilgang til kontrol har været og er under overvejelse.

Baggrund:

Kongressen har arbejdet på at definere omfanget af og effek-tivisere parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesternesiden CIAs oprettelse efter 2. Verdenskrig. Man har forsøgtat balancere Kongressens ret til at overse og autorisere tjene-sternes aktiviteter med den nødvendigvis hemmelighedsfuldenatur af deres opgaver. Under Den Kolde Krig var kontrollenminimal, da Kongressen generelt mente, at efterretningstjene-sterne havde en afgørende rolle, og at det ikke tjente nogetformål at udføre for tæt kontrol med deres aktiviteter. Da detunder Watergate-skandalen blev klart, at CIA havde spillet enrolle heri, og da det efterfølgende kom frem, at agenturet og-så havde ansvaret for andre aktiviteter, man fra lovgiversideikke kunne stå inde for, blev den nuværende struktur fastsat,og Kongressen har siden spillet en mere aktiv rolle i kontrol-len med diverse tjenester.Efter angrebet den 11. september 2001 nedsatte man The Na-tional Commission on Terrorist Attacks Upon the United Sta-tes, der kom med vidtrækkende anbefalinger for en omorga-nisering af såvel efterretningssamfundet som Kongressenskontrol- og oversigtsfunktion.

Den fragmenterede kontrol med efterretningssamfundet:

Der findes i alt sytten medlemmer af efterretningssamfundet(oversigt vedhæftet), dels under seks forskellige ministeri-er[2], dels med direkte reference til Det Hvide Hus[3]. Dettemedfører, at i alt sytten komiteer under Kongressen har kon-trol med forskellige tjenester eller forskellige aspekter af de-res virke. Langt hovedparten af efterretningsaktiviteternekommer i sagens natur til at henhøre under de deciderede ef-terretningskomiteer eller under de respektive Armed ServicesCommittees, da de herunder hørende tjenester udfører over90 % af USAs efterretningsaktiviteter. Dette inkluderer ikkede fleste nukleart-relaterede aktiviteter, inklusiv ikke-spredning, der hører under Dept. of Energy´s Office of Intel-ligence and Counterintelligence og de respektive SenateEnergy & Natural Resources Committee og House Energy &Commerce Committee. Det inkluderer heller ikke en af demindste, men mest respekterede tjenester, State Dept.´s Bu-reau of Intelligence and Research, der refererer til SenateForeign Relations Committee og House Foreign AffairsCommittee. Der findes også eksempler på klart overlappendeDepartment of State, Department of Defense, Department of Justice, Department ofEnergy, Department of Homeland Security, Department of the Treasury.[3]DNI er Præsidentens rådgiver for alle efterretningsmæssige spørgsmål og medlem afNational Security Council og Homeland Security Council (disse rådgivende organer vilmuligvis blive lagt sammen under Præsident Obama).8[2]

opgaver som for eksempel det faktum, at Federal Bureau ofInvestigation under Dept. of Justice har en indenrigs efterret-ningsfunktion, der refererer til henholdsvis Senate JudiciaryCommittee og House Judiciary Committee, mens Dept. ofHomeland Security har et Office of Intelligence & Analysis,der ligeledes har en indenrigspolitisk efterretningsfunktion ogrefererer til Senate Homeland Security and Governmental Af-fairs Committee og House Homeland Security Committee.

Efterretningskomiteernes opbygning og opgaver:

Historisk set har efterretningskomiteerne være hybridkomite-er, forstået på den måde at de har haft midlertidigt medlem-skab som angivet ved, at de er ”select committees”, men at desamtidig kan fremlægge lovgivning, hvilket normalt er for-beholdt permanente komiteer (såkaldte ”standing commit-tees”). Det midlertidige medlemskab af komiteerne blev be-grundet i, at medlemmer ikke måtte få et for tæt forhold til detjenester, de skulle kontrollere. Kritikere heraf har fremført,at det samtidigt medfører, at medlemmerne ikke får et til-strækkeligt kendskab til et kompliceret område til at kunneføre effektiv kontrol. Senatet gennemførte i 2004 en æn-dring, så der ikke længere er tidsbegrænsning på medlemskabaf deres komité, men Huset har ikke gennemført en lignendeændring.Husets efterretningskomité har 22 medlemmer, mens Sena-tets har 15. Komiteerne sammensættes i henhold til reglernefor udvalgsbesættelser i de to kamre. Begge kamre afsætteren række pladser i efterretningsudvalget til medlemmer fra devigtigste faste udvalg: Appropriations (finans-), Armed Ser-vices (forsvars-), Foreign Relations (udenrigs-) og Judiciary(retsudvalget). Praksis varierer dog i overensstemmelse medsamarbejdskulturen i de to kamre: I Huset vælges normalt étmedlem fra disse udvalg (repræsenterende flertallet), ligesomflertalspartiet sidder på et solidt flertal i udvalget. I Senatetvælges to repræsentanter fra hver af de faste komiteer – énfra hvert parti – og komiteens sammensætning er genereltmere ligebyrdig (8 til flertallet, 7 til mindretallet), ligesommindretalsrepræsentanten altid besætter næstformandsposten.Komiteerne har generelt de samme opgaver, men Husets om-fatter desuden taktiske efterretninger og efterretningsrelatere-de aktiviteter, eller med andre ord taktisk militær efterret-ningsvirksomhed. Huset har desuden autoritet til at gennem-se og studere efterretningssamfundets medlemmers kilder ogmetoder.Regler for hemmeligholdelse af klassificerede oplysningeradskiller sig til en vis grad. Alle medlemmer af Kongressenfår automatisk adgang til materialer til og med klassifi-kationsgraden ”Top Secret” (Yderst Hemmeligt). Alle Hu-9

sets medlemmer, ikke blot medlemmer af efterretningskomi-teen, skal sværge ikke at frigive klassificerede oplysninger,men Senatet har ikke samme krav. Huset stiller desudenstrengere krav til, hvilke medlemmer der kan få adgang tilsådanne oplysninger og under hvilke forhold. Desuden ermedlemmerne af Senatets efterretningskomite autoriserede tilat frigive klassifikationer – om end under en nøje fastlagtprocedure. Præsidenten kan gøre indsigelse over for Senatet,men han kan forbyde Huset at frigive oplysninger. I sidsteende kan Huset dog ved almindeligt flertal vedtage at ignore-re Præsidentens forbud.

Omfanget og udførelsen af kontrol:

Kongressen har vidtrækkende kontrol med efterretningssam-fundet. I henhold til den amerikanske grundlov (Constitu-tion) har Kongressen to begrundelser for kontrol. Dels harden amerikanske højesteret (Supreme Court) fastslået, atKongressen har ret til at afkræve den udførende magt rappor-ter for alle forhold, om hvilke der kan lovgives, og dette in-kluderer efterretningsaktiviteter. Dels kan Kongressen kræveinformation om alle organisationer, for hvilke den godkenderbudgetter. Disse rettigheder betyder, at Kongressen kan kræ-ve, at efterretningssamfundet indgiver rapporter, samt at re-præsentanter møder op til høringer. Historisk har Kongres-sen fokuseret på at kontrollere brugen af tildelte midler, kva-liteten af samfundets analyser og anbefalinger, legaliteten afdets handlinger og grunden til eventuelle fejlslag i dets virke.Kongressen vedtog i 1980 The Intelligence Oversight Act,der fastlagde de nærmere rammer og procedurer for efterret-ningssamfundets rapporteringspligt. Samfundet skal såledesholde Kongressen ”fully and currently informed” om deresaktiviteter, altså et meget omfattende, om end løst formuleret,krav. Desuden har man vedtaget regler for rapportering afsærlige operationer (covert operations), hvor rapporterings-pligten begrænses til efterretningskomiteerne. Som en natur-lig følge af emnets natur kan høringer være såvel åbne somlukkede.I henhold til den amerikanske grundlov skal Senatet godken-de ministre og visse ledende embedsmænd, før de må tiltrædeen post i administrationen. På efterretningsområdet gælderdette såvel DNI som alle cheferne for diverse efterretnings-tjenester og enkelte andre nøgleposter. Historisk er denne retundertiden blevet brugt til at signalere misbilligelse med ad-ministrationen.Kongressen kan endelig bruge den amerikanske pendant afRigsrevisionen, Government Accountability Office (GAO),til at revidere og undersøge aspekter af efterretningssamfun-dets virke, men administrationen kan her begrænse GAOs10

adgang til materialer af operative eller sikkerhedsmæssigehensyn. Den reelle adgang for GAO er derfor ofte begrænset.

Forsøg på reform:

Der har løbende været udtrykt kritik af den beskrevne mådeat organisere såvel efterretningssamfundet som den parla-mentariske kontrol på. Mange havde derfor store forventnin-ger, da præsident Bush og Kongressen i november 2002 ned-satte The National Commission on Terrorist Attacks Uponthe United States. Kommissionen fremkom også med enrække forslag, der skulle strømline efterretningssamfundetsorganisation og Kongressens kontrol med denne, herunderved at samle de mange kontrolorganer i Kongressen. Kun fåaf anbefalingerne er dog blevet gennemført. I Senatet og Re-præsentanternes Hus har der hovedsageligt været tale ommindre, proceduremæssige ændringer i arbejdsgangene. Re-præsentanternes Hus har nyligt oprettet et Select IntelligenceOversight Panel, der har medlemmer fra såvel efterretnings-komiteen som House Appropriations Committee. Kritikerespørger dog, om dette har effektiviseret kontrollen eller blotskabt endnu en aktør. Overvejelserne om reformer viderefø-res i den nyvalgte Kongres, men der er ikke store forventnin-ger til, at en reform står højt på dagsordenen.”Justitsministeriets foreløbige besvarelse af 23. september 2008 afspørgsmålet indeholdt en redegørelse for det svenske Nævn for sikker-heds- og integritetsbeskyttelse, som fører kontrol med kriminalitetsbe-kæmpende myndigheders benyttelse af hemmelige overvågninger, kvali-ficerede beskyttelsesidentiteter samt lignende aktiviteter. Desuden førernævnet tilsyn med Säkerhetspolisens (SÄPO) behandling af personop-lysninger.Justitsministeriet har endvidere indhentet oplysning om det parlamentari-ske udvalgs kontrolbeføjelser med efterretningstjenesten under For-svarsministeriet fra det svenske Forsvarsministerium, der har udtalt føl-gende:”I dag urförs av försvarsunderrättelseverksamheten i förstahand av Försvarets underrättelsenämnd. Datainspektionen harredan vissa uppgifter och kommer att få flera framöver.Justitieombudsmännen samt Justitiekanslern har båda mergeneralla uppgifter i det allmännas kontroll av myndighetersverksamhet och bör nämnas i sammanhanget.Försvarets underrättelsenämnd (FUN) har till uppgift attkontrolleraförsvarsunderrättelseverksamheteninomförsvarsunderrättelsemyndigheterna. Dessa är Forsvarsmak-ten (FM), Försvarets radioanstalt (FRA), Försvarets11

materielverk (FMV) och Totalförsvarets forskningsinstitut(FOI). FUN ska särskilt granska de verksamheter där tekniskoch personbaserad inhämtning av underrättelser bedrivs medsärskilda metoder. FUN leds av en nämnd. Nämnden skabestå av sju ledamöter. Två av ledamöterne ska vara eller havarit ordinarie domare.Datainspektionen (DI) är en myndighet som genom sintillsynsverksamhet ska bidra till att behandlingen avpersonuppgifter inte leder till otillbörliga intrång i enskildaindividers personliga integritet. DI kommer att få ett särskiltuppdrag att följa FRA:s verksamhet ur ett integritetsskydds-perspektiv. En särskild referensgrupp med personer somnomineras av riksdagspartierna kommer också att knytas tillinspektionen.Justitieombudsmännen (JO) - eller Riksdagens ombudsmänsom de officiellt kallas - väljs av riksdagen för att kontrolleraatt myndigheter och deras tjänstemän följer gällande lagaroch andra författningar i sin verksamhet. Ombudsmännenkontrollerar detta genom att pröva och utreda klagomål frånallmänheten och genom att göra inspektioner hosmyndigheter och genomföra andra undersökningar på egetinitiativ.Justitiekanslern (JK) har i likhet med JO tillsyn övermyndigheter och deras tjänstemän. Tillsynen har till syfte attkontrollera att lagar och andra författningar efterlevs. Sedanden 1 december 1998 har Justitiekanslerns tillsynsverksamhetbegränsats. Justitiekanslern har sedan dess en merövergripande tillsyn som främst är inriktad på att upptäckasystematiska fel i den offentliga verksamheten.Regeringen har den 13 november 2008 beslutat omförberedelser för inrättandet av Signalspaningsnämnden.Nämnden, som är inrättat den 1 januari 2009, ska ansvara förprövningen av tillstånd till signalspaning fram till dess att denav regeringen aviserade domstolen inrättas. Domstolenkommer att inrättas senast i samband med att signalspaningmot signaler i tråd blir möjligt, vilket enligt riksdagens beslutäger rum den 1 oktober 2009.I samband med att riksdagen antog lagen (2008:717) omsignalspaning den 18 juni 2008 gav riksdagen till känna attregeringen skulle göra vissa kompletteringar till sitt förslag[...]. De fyra regeringspartierna, alliansen, har den 25september 2008 kommit överens om tillägg tillsignalspaningslagen som ytterligare förstärker både detpersonliga integritetsskyddet och rättssäkerheten genomtydligare reglering och förbättrade kontrollmöjligheter avsignalspaningen. Förslagen går längre än vad riksdagen gav12