Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1038 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 

 

Spørgsmål nr. 1038 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Hvad vil ministeren gøre ved den stadigt stigende tendens til, at private hyrer vagtværn for at føle sig sikre, jf. artiklen "Private vagtværn kan skabe et A- og et B-hold" i Jydske Vestkysten den 8/8-08?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Politiet har det primære ansvar for at opretholde den offentlige fred og orden på offentlige steder og for at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold.

 

Rigspolitiet finder, at politiet er fuldt ud i stand til at løfte denne opgave, og der vurderes således ikke at være behov for, at borgerne opretter private vagtværn for at kunne føle sig trygge og sikre, når de færdes på offentlige steder.

 

På visse områder har der derimod gennem årene vist sig at være behov for privat vagtvirksomhed som et supplement til politiets indsats, f.eks. med henblik på at overvåge private områder såsom virksomheder og boliger mv., hvor politiet ikke kan føre tilsyn. Det er i den forbindelse vurderingen, at de private vagtvirksomheder i praksis varetager en væsentlig kriminalpræventiv funktion, og at kontakten mellem politiet og vagtvirksomhederne må anses for værdifuld ud fra politimæssige synspunkter.

 

Udøvelse af vagtvirksomhed har været lovreguleret siden 1986, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 149 af 16. marts 1999 om vagtvirksomhed. Efter loven kræves autorisation til udøvelse af erhvervsmæssig vagtvirksomhed. Autorisation meddeles af Rigspolitiet, og personalet i vagtvirksomheden skal godkendes af den politikreds, hvor virksomheden har hovedkontor.

 

Lov om vagtvirksomhed tillægger ikke personalet i vagtvirksomheder andre beføjelser end de beføjelser, som tilkommer alle private borgere. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til reglerne om retsplejelovens § 755, stk. 2, om borgernes muligheder for at foretage anholdelse af personer, der gribes pÃ¥ fersk gerning, og til reglerne i straffelovens § 13 og § 14 om nødværge mv.

 

For så vidt angår vagtpersonalets muligheder for at bære våben i forbindelse med arbejdet gælder våbenlovens almindelige regler, og de ansatte i private vagtvirksomheder har således ingen særlig adgang til at bære våben i forbindelse med udførelse af vagttjeneste.

 

Som det fremgår, har politi og private vagtvirksomheder hver deres virkeområde, og der er således ikke tale om, at vagtvirksomheder kan overtage politiets opgaver.

 

Politiets opgavevaretagelse vil også i de kommende år blive tilrettelagt og gennemført på en sådan måde, at der ikke herved skabes grundlag og behov for øget privat vagtvirksomhed.

 

Dette ændrer ikke ved, at borgerne af andre grunde – f.eks. for yderligere at søge at beskytte deres værdier – vil kunne vælge i videre omfang end hidtil at indgå kontrakter med private vagtvirksomheder om overvågning af private hjem mv.

 

Det tilføjes, at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan belyse, om borgerne i stigende omfang gør brug af den service, som private vagtvirksomheder tilbyder.”