Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1019 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2008.
Lene Espersen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 1019 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12/8-08 fra Per Vibskov Nielsen vedrørende narkotika m.v. pÃ¥ Vesterbro, jf. alm. del - bilag 541.â€
Svar:
I den omhandlede henvendelse beskriver Per Vibskov Nielsen de problemer med narkotikahandel, som han og de øvrige beboere oplever i området omkring Victoriagade/Abel Cathrinesgade på Vesterbro i København. Per Vibskov Nielsen giver i den forbindelse bl.a. udtryk for, at politiet ikke gør tilstrækkeligt for at komme problemerne til livs.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Københavns Politi har oplyst, at narkotikahandlen pÃ¥ Vesterbro igennem mange Ã¥r har givet anledning til ulemper for beboerne, og narkotikahandlen har derfor ogsÃ¥ givet anledning til en stor indsats fra politiets side.
Det stadige narkotikaproblem er ikke blot et strafferetligt problem, men indeholder ogsÃ¥ et betydeligt socialt element. Efter vedtagelsen af den sÃ¥kaldte â€pusherlov†i 1996 har politiet rejst sigtelser over for et stort antal pushere med fængselsstraf – og ofte ogsÃ¥ udvisning af landet – til følge. Denne linie fortsætter med uformindsket styrke. Problemet er imidlertid, at sÃ¥ længe der ogsÃ¥ er et stort antal narkomaner og dermed potentielle kunder i omrÃ¥det, tiltrækkes der hele tiden nye pushere.
Københavns Politi er opmærksom på de særlige problemer i området omkring Viktoriagade/Abel Cathrinesgade. Udviklingen følges løbende af alle aktørerne i området, og den aktuelle situation har givet anledning til en forstærket indsats fra alle de sektorer, der arbejder på Vesterbro med fokus på det specifikke område.
Dette samspil vedrører bl.a. sociale medarbejdere, herunder Gadeplanet, Mændenes Hjem, Dugnad Vesterbro, Gadejuristen og repræsentanter fra beboerne i de berørte områder. Hertil kommer repræsentanter fra Københavns Kommune, herunder Teknisk Forvaltning, med henblik på eventuelle reguleringer af belysningsforholdene i området.
Station City har udover den konkrete narkotikaindsats ogsÃ¥ generelt fokus pÃ¥ problemet, og medarbejderne, herunder de vagthavende pÃ¥ stationen, er bevidste om denne prioritering.â€