Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 100 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren sikre, at unge kriminelle under 18 Ã¥r, som er tiltalt eller dømt for en grov forbrydelse, ikke løslades pÃ¥ grund af manglende pladser pÃ¥ de sikrede institutioner, og mener ministeren ikke, at det er krænkende for retsbevidstheden, at de unge kriminelle løslades?â€
Svar:
Justitsministeriet indhentede til brug for besvarelsen af 7. januar 2008 en udtalelse fra Rigsadvokaten. Rigsadvokaten oplyste i udtalelsen, at Rigsadvokaten netop havde fået Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe en landsretskendelse for Højesteret. Justitsministeriet har fra Rigsadvokaten modtaget Højesterets kendelse af 3. juli 2008, som vedlægges i kopi.
Kæremålet vedrørte spørgsmålet om varetægtsfængsling af to 16-årige drenge, som var sigtet for røveri. Anklagemyndigheden oplyste under grundlovsforhøret, at der den følgende dag ville være en enkelt ledig plads på en sikret institution og begærede de sigtede varetægtsfængslet i arresthus, indtil placering i surrogat på en sikret institution kunne finde sted, således at den yngste af de to sigtede den efterfølgende dag skulle anbringes på den sikrede institution.
Retten i Århus løslod imidlertid de sigtede og anførte i den forbindelse, at begge de sigtede var 16 år og på den baggrund og efter sagens omstændigheder ikke burde varetægtsfængsles i arresthus, heller ikke for en kortere periode. Retten anførte videre, at det efter de foreliggende oplysninger måtte lægges til grund, at der ikke samme dag var en plads i en sikret institution, hvor de sigtede kunne anbringes, hvis der blev truffet bestemmelse om varetægtsfængsling i surrogat, og anførte, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at der var en enkelt ledig plads den følgende dag.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens kendelse under henvisning til de grunde, som byretten havde anført.
Vestre Landsrets kendelse blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret.
Det fremgår af Højesterets kendelse, at et flertal bestående af fire dommere under hensyn til karakteren og grovheden af det påsigtede forhold sammenholdt med de omstændigheder, der efter byrettens og landsrettens kendelser begrundede anvendelsen af fængslingsbestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, fandt, at det ikke ville have været i strid med proportionalitetsreglen i § 762, stk. 3, at træffe bestemmelse om varetægtsfængsling af de sigtede, selv om der på tidspunktet for byrettens kendelse af 23. oktober 2007 ikke var pladser i en sikret institution for unge, hvor de sigtede kunne anbringes i surrogat i medfør af retsplejelovens § 765. Det fremgår af Højesterets kendelse, at der herved tillige blev henset til, at der allerede dagen efter byrettens kendelse var plads til den ene af de sigtede i en sikret institution, og at retten – evt. i forbindelse med, at varetægtsfængslingsperioden i første omgang blev fastsat til f.eks. 7 dage – kunne have truffet afgørelse om, at de sigtede skulle overføres til en sikret institution for unge, så snart pladsforholdene tillod dette.
En dommer stemte af de grunde, der var anført af byretten, for at stadfæste landsrettens kendelse.
Højesteret udtalte herefter, at de to sigtede under de omstændigheder, der forelå ved Vestre Landsrets kendelse af 25. oktober 2007, burde have været varetægtsfængslet med bestemmelse om, at de skulle overføres til en sikret institution for unge under 18 år, så snart plads hertil var til rådighed, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3.
Justitsministeriet finder, at der på den anførte baggrund ikke er behov for yderligere tiltag på området.