Folketingets Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Det Politisk-Økonomiske Udvalget har i brev af 21. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 99 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).

 

 

Spørgsmål nr. 99:

” Ministeren bedes fremsende en opgørelse over det samlede antal medarbejdere i 2008, der har arbejdsopgaver relateret til intern og ekstern kommunikation, kommunikationsrådgivning, presse og medier, herunder studentermedarbejdere, pressemedarbejdere, pressekonsulenter, pressechefer, kommunikationsmedarbejdere, kommunikationskonsulenter, kommunikationschefer og særlige rådgivere, fordelt på hver enkelt styrelse og institution i ministeriet samt inddelt i stillingskategori.”

 

 

Endeligt svar:

Beskæftigelsesministeriet forventer i 2008 samlet at beskæftige 35 medarbejdere relateret til intern og ekstern kommunikation m.m. fordelt på departementet samt Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke medarbejdere ansat, hvis primære opgaver relaterer sig til kommunikation.

Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af antallet af medarbejdere pr. den 1. juni 2008.

 

Medarbejderne i Videncenter for Arbejdsmiljø, der organisatorisk er knyttet til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indgÃ¥r ikke i opgørelsen, da Videncentrets virke ikke indgÃ¥r i det almindelige kommunikationsarbejde i ministeriet. Videncenteret er finansieret af to konti. For det første konto 17.22.14 der er en del af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats. For det andet af konto 17.21.03, der er etableret i 2008 som en del af trepartsaftalen med henblik pÃ¥ øget indsamling og formidling af viden om forebyggelse og afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer mÃ¥lrettet den offentlige sektor

 

Beskæftigelsesministeriet benytter sig ikke af elektronisk overvågning af medier, fx Infomedia, men har i stedet seks studenter ansat til udelukkende at lave presseklip. Departementet har derfor et større antal medarbejdere ansat end ministerier, der anvender elektronisk overvågning.

 

I antallet af kommunikationsmedarbejdere for departementet indgår en webmaster, som primært fungerer som tekniker/administrativt personale samt superbruger i departementet.

 

Arbejdsdirektoratet oplyser, at direktoratet i 2007 og 2008 ikke har haft eller har medarbejdere ansat i de pågældende stillingskategorier, der har opgaver i relation til ekstern kommunikation, herunder kontakt til pressen og medierne, men at direktoratet har medarbejdere, der arbejder med at drive koncernintranettet og direktoratets hjemmeside bl.a. i forbindelse med udlægning på faglige publikationer, regler og nyhedsbreve til a-kasserne og borgerne.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at styrelsen i 2008 ikke har medarbejdere ansat i de pågældende stillingskategorier til at varetage kommunikationsopgaver. Alle sagsbehandlere og chefer kan i konkrete sager arbejde med kommunikation som en del af opgaveløsningen. Kommunikationsopgaver er således ikke lagt ud til bestemte medarbejdere.

 

For en specificeret opgørelse over medarbejdere, fordelt på de enkelte enheder og stillingskategorier henvises til vedlagte bilag.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen