Det Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

Finansministeren

 

 

Svar på Det Politisk-Økonomiske Udvalgs spørgsmål nr. 90 (alm.del) af 20.maj 2008

Spørgsmål 90:

Betyder de nye regler i statens indkøbsprogram, at det er muligt for staten at opsige en kontrakt med en leverandør, hvis denne afsløres i systematiske krænkelser af grundlæggende ILO-konventioner, f.eks. konventionerne vedrørende børnearbejde, eller et sundt og sikkert arbejdsmiljø?

 

Svar:

Såfremt en leverandør på en fællesstatslig indkøbsaftale – ved udførelsen af kontrakten – ikke lever op til de i kontrakten stillede minimumskrav, herunder om eksempelvis overholdelse af ILOs grundlæggende konventioner om arbejdstagerrettigheder – vil dette være at anse som misligholdelse af den pågældende kontrakt. En konkret misligholdelse vil jf. praksis føre til en anmodning til leverandøren om at udbedre misligholdelsen.

 

Alene i tilfælde af gentagne væsentlige misligholdelser kan kontrakten ophæves. Dette beror i sidste ende på en konkret juridisk vurdering.

 

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen