STATSMINISTERIET

                                                                                                        Dato:  12. juni 2008

 

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 88 (alm. del) stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

 

 

 

 

Spørgsmål:

 

»Ministeren bedes redegøre for om der, jf. undervisningsministerens tilbagebetalinger, findes lignende eksempler på, at ansøgninger om aktindsigt har medført tilbagebetalinger af regninger, som ikke burde være afholdt af ministeriet, men af VK-ministre selv.«

 

 

Svar:

 

Jeg har fuld tillid til, at de enkelte ministerier alene afholder udgifter, som lovligt vil kunne afholdes af det pågældende ministerium.

 

Fejl kan imidlertid aldrig helt undgås. Udgifter, som et ministerium fejlagtigt har afholdt, skal tilbagebetales og opkræves hos den, som burde have afholdt den pågældende udgift. Jeg har ikke kendskab til, i hvilket omfang aktindsigtssager har medført en ændret vurdering af, hvem der skulle afholde en udgift.

 

For mit eget vedkommende kan jeg oplyse, at der ikke i min tid som statsminister er eksempler på, at ansøgninger om aktindsigt har medført tilbagebetalinger af regninger, som ikke burde være afholdt af ministeriet, men af mig selv.

 

Det væsentlige er imidlertid efter min opfattelse ikke, om der begås fejl, men derimod at der rettes op på eventuelle fejldispositioner, straks man bliver opmærksom herpå.