Dato:            3. juni 2008

Kontor:        Sekretariatet

J.nr.:              22008-0399-210

Sagsbeh.:     sms

Fil-navn:      PØUspm. 64

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 64 (Alm. del), som Det Politiske-Økonomiske Udvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 5. maj 2008.

 

Spørgsmål 64:

"Som opfølgning på statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C og D i Det Politiske-Økonomiske Udvalg den 30. april 2008 bedes der redegjort for, hvilke initiativer de enkelte ministre i regeringen har taget for at sikre sig, at det kun er de udgifter, der vedkommer det enkelte ministerium, der afholdes af ministeriet og ministeriet ikke afholder udgifter der rettelig henhører til regeringspartiet – eller den enkelte ministers private udgifter ”

 

 

Svar:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal kun afholde udgifter, der er ministeriet vedkommende. Ministeriet regnskabsinstruks beskriver procedurerne for håndtering af udgiftsbilag. Ministeriet har givet området en øget opmærksomhed samt instrueret ministersekretariatet, som har det umiddelbare ansvar for disse dispositioner og regningsgodkendelser, om omhu og opmærksomhed på de regnskabsmæssige regler.

 

Som led i den kvartalvise godkendelse af regnskabet kontrolleres det, at udgifterne er konteret i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler herunder at der ikke er afholdt udgifter, der henhører til ministerens parti eller ministerens private udgifter. For så vidt angår partiarrangementer søges disse refunderet, medmindre det drejer sig om udgifter af bagatelstørrelse.

 

Til brug for afholdelse af private udgifter for ministeren er der desuden etableret en kontantkasse i ministersekretariatet med ministerens private penge, som ministersekretariatet kan benytte, når der er udgifter af privat karakter, som ministeren selv skal betale, og som er ministeriet uvedkommende.