(PØU alm.del-Spørgsmål 60)

 

 

     

Spørgsmål nr. 60:

Som opfølgning på statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C og D i Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 30. april 2008 bedes der redegjort for, hvilke initiativer de enkelte ministre i regeringen har taget for at sikre sig, at det kun er de udgifter, der vedkommer det enkelte ministerium, der afholdes af ministeriet og ministeriet ikke afholder udgifter der rettelig henhører til regeringspartiet – eller den enkelte ministers private udgifter.

 

Svar:

I henhold til ministeriets retningslinjer herunder ministeriets regnskabsinstruks behandles alle repræsentationsbilag i ministeriets servicecenter, hvorefter de sendes til kontrol og godkendelse i ministersekretariat.  

 

For at undgå fejl skal det fremgå af det enkelte bilag, hvad repræsentationsmidlerne er brugt til, hvor stort beløbet er, og hvad formålet har været. Hvis der er tale om repræsentationsudgifter forbundet med specifikke arrangementer, eksempelvis møder eller middage, skal det endvidere fremgå, hvem der har deltaget i det pågældende arrangement.

 

Ministeriet foretager en løbende kontrol og opfølgning på de enkelte omkostningssteder og konti for at sikre, at de enkelte udgifter er konteret korrekt.  

 

For at sikre at den interne budgettering og kontering af alle udgifter herunder repræsentationsmidler foretages pÃ¥ en effektiv og gennemsigtig mÃ¥de, sker der herudover løbende justeringer af administrationsgrundlaget herunder af ministeriets regnskabsinstruks og budgetteringsvejledning. Â